En afstikker til Zambia styrkede Julie fagligt og personligt

Som lærerstuderende, der altid har taget den lige vej, er et praktikophold i et helt anderledes land noget af det bedste, man kan kaste sig ud i. Det mener 23-årige Julie Fanny Joost, der underviste i idræt på en kostskole for fattige unge ved den smukke Tanganyika-sø.

”Jeg trængte til at bryde ud af mine trygge rammer. Jeg er nok den fornuftige type, der altid har gået den lige vej gennem systemet, fordi jeg bare vidste, at jeg ville være lærer. Jeg havde brug for at udfordre mig selv. Og det er jeg simpelthen så glad for, at jeg gjorde, selvom jeg var ret nervøs, indtil jeg landede i Zambia – over at skulle så langt væk og undervise på engelsk,” siger Julie Fanny Joost om sit praktikophold på kostskolen Northern Star Academy for fattige unge.

Hun kom i april retur efter seks uger praktik sammen med to medstuderende, og hun er fuld af begejstring over alt det, hun har oplevet og lært:

”Det var fantastisk! Jeg fik frie hænder i min undervisning samtidig med, at det danske lærerpar, der leder skolen, forventede høj kvalitet i undervisningen. Det betød bl.a., at vi evaluerede alle lektioner. Jeg har lært så meget og har gode undervisningsforløb med hjem. Jeg har også lært meget om mig selv – fx at jeg godt kan omstille mig og undervise i en helt anden kultur og så på engelsk,” siger Julie.

Ligestilling og debat i timerne

Det kan godt være, der er sparet på den danske folkeskole, men der er lang vej til zambisk standard. Fx gjorde en hytte det ud for lærerværelse, der var kun kød på menuen om lørdagen, og drikkevandet var filtreret vand fra Tanganyika-søen. Og der var ingen teknologi – eleverne fik udleveret ét hæfte og én blyant til hele skoleåret.

”Skolen giver fattige unge undervisning, så de kan gå på high school eller arbejde med vigtige funktioner, fx landbrug. Den nordiske inspiration er tydelig, bl.a. lægges der vægt på, at eleverne reflekterer og debatterer i stedet for at lære udenad. Og i Zambia laver pigerne mad og vasker tøj, men på skolen er der ligestilling i forhold til praktiske opgaver,” siger Julie, der fortæller, at netop de pædagogiske principper gav god anledning til debatter om, hvad der gavner de unge zambiere bedst.

Superdygtige til idræt

”Eleverne bor på skolen et år og skal så hjem til deres landsby. Det handler om at finde balancen, så vi både giver det bedste fra den nordiske tradition og hjælper dem videre i deres uddannelse og liv. Samtidig med, at man kan ikke bare kan ’copy-paste’ fra Danmark, så var eleverne meget glade for og optagede af den måde, vi underviste på,” siger Julie og fortsætter:

”Jeg underviste i idræt, og eleverne i Zambia har en helt anden kropsbevidsthed end danske børn – og voksne. De var superdygtige til al form for idræt og havde ikke den berøringsangst, vi ofte har herhjemme. Hvis jeg bad dem lave en menneskepyramide, så gjorde de simpelthen bare det. Og de var stærkt motiverede for at lære, både i idræt og alle andre fag.

Julie skulle faktisk have været på Filippinerne, men planen glippede af praktiske grunde.

”Jeg er så glad for, at jeg var i Zambia. Det var både fagligt og menneskeligt udbytterigt. Og så er det jo ikke hver dag, man kommer på de kanter. Jeg kan stærkt anbefale andre lærerstuderende at tage derned,” siger Julie Fanny Joost.