Meritlærer Bornholm

Indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen til meritlærer tilrettelægges efter individuelle studieplaner, afhængigt af hvor meget merit den enkelte studerende kan få, og hvor meget tid den studerende har til rådighed.

Nogle studerende læser derfor på fuld tid, mens andre måske kun læser et fag ad gangen.

På Bornholm deltager studerende under meritlærerordningen i undervisningen på de ordinære hold. Forløbet er derfor afhængig af hvilke fag og moduler der udbydes på det pågældende tidspunkt.

Pris

Meritlæreruddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse med deltagerbetaling. Læs mere om priser og økonomi på denne side:

Betalingen sker semestervis forud og vil variere afhængig af hvilke fag, man følger i det pågældende semester. Der må desuden påregnes udgifter til bøger, kopiering, print med videre. Ekskursioner, studieture og lignende aftales på de enkelte hold og sker for egen regning.

Ansøgning om optagelse på meritlæreruddannelsen på Bornholm sker ved at udfylde og indsende ansøgningsskemaet.

Læs ansøgningsskemaet grundigt, da det er meget afgørende for et godt studieforløb, at vi får alle relevante oplysninger, så forløbet kan tilrettelægges hensigtsmæssigt.

Ansøgningen sendes til:

KP Bornholm
Læreruddannelsen
Minervavej 1
3700 Rønne

Ansøgningen kan også sendes via mail med alle bilag skannet ind til: am4@ucc.dk