Hicham er lærer og læser på DPU

For Hicham Mouna var læreruddannelsen både lærerig og den bedste vej til en kandidatuddannelse. Han læser nu pædagogisk psykologi på DPU. Målet er at arbejde i en Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller lignende, hvor han i samarbejde med lærere og andre fagprofessionelle kan hjælpe børn til et bedre liv.

Den 28-årige lærer har pakket sine bøger om behaviorisme, diskursanalyse og kritisk psykologi væk for en stund. Han har nemlig lige afleveret en 24-timers projektopgave om regeringens inklusionsudspil – fem timer før deadline.

”Jeg har specialpædagogik som undervisningsfag, jeg har under min læreruddannelse været trainee på en specialskole og har flere års erfaring med pædagogisk arbejde. Inklusion er mit felt, så opgaven skrev nærmest sig selv, da jeg først kom i gang,” siger Hicham Mouna, der som nyuddannet lærer sprang direkte videre til studiet på Institut for Pædagogik og Uddannelse.

”Jeg er vild med at være lærer, men jeg ville også gerne læse videre, og jeg var bange for, at hvis jeg først blev fastansat, så ville det blive svært at tage studierne op igen. Stort set alle mine medstuderende på DPU har dog flere års erhvervserfaring bag sig – som bl.a. lærere, pædagoger, sygeplejersker og ergoterapeuter,” siger han.

Vejlederrollen falder mig let

”Efter gymnasiet arbejdede jeg i en børnehave, og jeg elskede det. Dér fandt jeg ud af, at jeg ville arbejde med børn, så jeg søgte ind på læreruddannelsen. Jeg var ikke en læsehest på læreruddannelsen, men jeg har en evne til at huske alt, hvad jeg læser. Jeg fik gode karakterer og lærte rigtig meget. Underviserne er superdygtige, det sociale liv er godt, og praktikkerne er meget lærerige. Når jeg nu læser videre, er det bl.a. fordi det nu står klart for mig, at jeg trives allerbedst med at rådgive eller vejlede en person eller en mindre gruppe,” siger han.

At han ’blomstrer’ i vejlederrollen, gik især op for Hicham, da han blev studenterstudievejleder på Zahle, hvor han hjalp medstuderende med spørgsmål omkring deres studie- og privatliv. Den rolle falder ham meget let – og lettere end at undervise en klasse i dansk eller religion, fortæller han.

Det er derfor, Hicham går efter et job i en PPR-afdeling eller andre steder, hvor han kan bruge sin uddannelse, både som lærer og som cand. pæd. pæd.psyk., til at guide dem, der har ansvaret for børn i vanskelige situationer. 

Trækker på sin erfaring som lærer

Når Hicham fortæller om det nye studie, trækker han eksempler frem fra sin læreruddannelse. Fx om pigen i en folkeskole, som ingen af lærerne lagde mærke til, fordi hun aldrig sagde noget. Om drengen, der var svær at nå ind til på specialskolen, men som Hicham fik en god relation til. Han fortæller også om de etniske unge i klubben, der føler sig uønskede i samfundet. 

”Mit studie på DPU betyder, at jeg kan dykke fagligt ned i det, jeg har lært på læreruddannelsen – både i undervisningen og praktikken. Fx hvad er det politiske projekt bag inklusion? Og hvordan skaber vi som samfund udvikling for de svageste børn? Samtidig er det en stor styrke for mig som kandidatstuderende at have læreruddannelsen i ryggen, fordi jeg har praksisdelen med. Jeg ved, hvordan man står foran en klasse eller sidder over for et barn – og skaber udvikling begge steder,” siger han og fortsætter:

”Faktisk er der meget, jeg synes, der skal ændres, når det gælder børn og unge i dag. Alt for mange mistrives derhjemme og i deres skole. Ikke fordi lærerne er dårlige til deres arbejde – de er dygtige, knokler helt vildt og har hjertet med sig på arbejde. Men vi bliver simpelthen nødt til at investere mere i børns opvækstvilkår. Det er bl.a. afgørende, at de får de rigtige rammer i daginstitution og skole. Det er den bedste investering, vi som samfund kan gøre.”

Før Hicham kan gå ud og bruge begge sine uddannelser, venter knap halvandet år mere på skolebænken.

Om Hicham Mouna