Kompetenceløft på plejecentre

UCC har solid erfaring med opkvalificering af social- og sundhedsassistenter på plejecentre.

Social- og sundhedsassistenter på plejecentre kan have et behov for supplerende viden inden for et afgrænset område, der svarer til viden på bachelorniveau. Ved UCC’s sundhedsfaglige videreuddannelser har vi netop gode erfaringer med kurser i farmakologi, sygdomslære, demens, socialpædagogik og dokumentation.

Kurserne kan eksempelvis kombinere sygdomsforståelse med kommunikation, konfliktløsning og organisationsforståelse, hvilket både genererer kompetenceløft og organisationsudvikling. F.eks. ift. Eden Alternative-certificering m.v.

Vi skræddersyr kurserne efter jeres behov, og som eksempel på en samarbejdspartner henviser vi til plejecenterleder Kirsten Gosvig ved Ålholmhjemmet i Hillerød.

I er altid velkommen til at kontakte os for et møde, hvor vi lytter eller rådgiver om kompetenceudvikling og drøfter de mange muligheder, der er for både fagligt indhold, pædagogik og finansiering.