IT og ordforrådstilegnelse. Hvordan lærer man nye ord, og hvordan kan IT støtte denne proces?

På dette kursus får deltagerne præsenteret og afprøvet it-ressourcer, der egner sig til at øve, automatisere og konsolidere ordforråd gennem varierede aktiviteter, der styrker kursisternes ordforrådstilegnelse i meningsfulde sammenhænge.

Vi tager udgangspunkt i ordforråd i et kommunikativt perspektiv.

Vi præsenterer små afprøvede forløb og diskuterer, hvilke aspekter af ordforrådstilegnelse de fremmer.

Vi afprøver en række it-ressourcer og undersøger hvordan de kan understøtte ordforrådsudvikling.

Kurset sigter mod deltagernes egen praksis: Hvordan arbejdes der med ordforrådstilegnelse, og hvordan kan dette arbejde styrkes? Kurset kan inddrage de digitale enheder de enkelte deltagere/ skoler arbejder med (mobiltelefoner, tablets, PC’er, bestemte platforme osv.)

Målgruppe
Undervisere på sprogcentre alle danskuddannelser

Undervisere
Danièle Edith Eychenne, KP og David Jørgensen, underviser på danskuddannelserne