Studieliv

Vi lægger vægt på at skabe et studiemiljø, der er præget af kontakt, dialog og empati. Egenskaber, som også er vigtige for vores professionsuddannede.

Du vil som studerende på Campus Nordsjælland møde en broget skare af mennesker. Studerende og undervisere kommer med mange forskellige livserfaringer, har en stor aldersspredning og en kønsmæssig fordeling.

Organisationen i Campus Nordsjælland har en flad struktur og et ”åbent dør-princip”, som betyder, at du som studerende enten personligt eller i en gruppe kan få en uformel snak med en lærer eller uddannelseslederen. Du kan få personlig vejledning, faglig eller pædagogisk inspiration.