Tværprofessionelt samarbejde

Nedenfor er der en række udsagn om det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger, som er indsamlet i forbindelse med forskningsprojektet ’Pædagogen i skolen’.

    ”Jeg sidder i 2 teams, hvor det ene altid inddrager os som pædagoger, og det andet team glemmer lige at høre, om vi har tid eller mulighed for deltage. Det kommer også an på, hvilket team man sidder i – meget faktisk.”
     (Uddrag af interview med pædagog, 2016)

    ”Jeg skulle opretholde ro og orden… og det er der, at jeg oplevede mig selv falde i den der fælde ind i mellem, hvor jeg så lige pludselig blev den, der stod og skældte ud. Og det vil jeg ikke, det er ikke den måde, jeg er sammen med børn på.”
    (Uddrag af interview med pædagog, 2016)

    ”Hvis vi skal skabe en ny kultur i folkeskolen, så bliver vi nødt til at tale sammen. Vi bliver nødt til at skabe en fælles faglighed, ellers sker der ikke noget. Så bliver skolen ved med at lukke dørene, og vi bliver ved med at være dem, der står og banker på med alle vores ideer om idræt og alt mulig andet, og så kan de åbne brevsprækken, og så kan vi putte noget ind, og så kan vi få nøglen og gå ind, hvis de synes, de har overskud til at se det gode i det her.”
    (Uddrag af interview med pædagog, 2016)

    ”Vi sad i et længere kursusforløb – alle os fra klubber og sfo’er … hvor vi havde alle mulige undervisere og foredragsholdere for at give input til, hvad pædagogen kan gøre i skolen, og hvad ens rolle kan være. Men vi sad jo isoleret som gruppe, der var ikke nogen lærere, og det der samarbejde det var lissom fra starten, ’så sidder vi her og gør det og så sidder de der og gør det’.”
    (Uddrag af interview med pædagog, 2016)

    ”Hvis det er meningen, at vi for eftertiden skal arbejde både i skole og institution, ville det give rigtig god mening, hvis man ’ovenfra’ sørger for, at vi pædagoger i alle kommuner kan være med til at tilrettelægge skoleåret i samarbejde med de lærere, vi skal samarbejde med.”
    (Citat fra survey, 2016)

    ”Generelt virker det, som om de ikke ved, hvad de reelt skal gøre med pædagogerne, men bare bruger dem til at fylde nogle huller i skemaet, hvor lærerne skal have forberedelse.”
    (Citat fra survey, 2016)

    ”Jeg oplever, at der mangler mulighed for at mødes lærere og pædagoger og snakke om forberedelse. Der har manglet vejledning omkring børnene. Vi er bare blevet smidt ind i 28-eleversklasser uden at have nogen information om de børn med særlige behov.”
    (Citat fra survey, 2016)

    ”Jeg oplever, at det kan være svært at føle, at man hører rigtigt til på begge arbejdspladser, da det er nemt at føle, at man har et ben i hver lejr. På fritten er der ting, man har svært ved at melde sig til at tage del i, fordi man ikke er der i forberedelsestimerne udover 1,5 time en gang om ugen. På skolen forekommer den samme problemstilling, da man er på fritten i det meste af skolepersonalets forberedelsestid, på nær 2 timer en gang om ugen.”
    (Citat fra survey, 2016)

    ”Det er i forlængelse af spisefrikvarteret, hvor man så har haft her fra, hvad var det, oktober og så frem til påske, hvor så børnene kunne melde sig på nogle grupper, og nogle var ude at spille fodbold, nogle var inde i et lokale med mig og prøve at lære at jonglere, og nogle de var oppe at spille spil, skak og alt sådan noget, hvor at… ja. Så det var det sådan nogle forskellige ting. Og det var så, hvad både lærere, og der var nogle, der havde yoga, og nogle, der havde zumbadans, så det var både lærere og pædagoger, der ligesom bød ind på det her bevægelsesbånd.”
    (Uddrag af interview med pædagog, 2016)

    ”Vi er et team på fem – tre lærere og to pædagoger. Vi har sammen 46 børn på 3. og 4. årgang. Vi holder teammøde to timer om ugen. Vi har fælles ansvar for undervisningen og dagens andre aktiviteter.”
    (Uddrag af interview med pædagog, 2016)

    ”Så der er sådan nogle kulturer for fritidspædagogikken, som vi prøver at tage med ind i skolen, som skolen slet ikke forstår. Det er ligesom sådan to kulturer, der står og banker mod hinanden… Jeg ved ikke, hvem der skal beslutte det, det kan selvfølgelig være den enkelte skoleleder, men det ville jo være en hjælpende hånd til ham eller hende, hvis også der var nogen højere oppe, der besluttede, at hvis vi skal skabe en ny kultur i folkeskolen, så bliver vi nødt til at have tid til at snakke sammen, vi bliver nødt til at skabe en fælles faglighed (et fælles fagligt grundlag, red.), ellers så sker der ikke noget.”
    Uddrag af interview med pædagog, 2016)

    ”Jeg tror også mere det her med, at rollerne er så udefinerede. Så de roller, du vil have, skal du ind at tage. Du skal ind og bøvle dig igennem, men du skal så også være så sikker på dig selv og de roller, du tager, for du kan gevaldigt få din røv i klaskehøjde, hvis det er... Og det har man også oplevet med nogle, og det er jo de gange, hvor lærerne går helt [brokke-lyd], hvor man så har fået at vide, at det skal man ikke gøre.”
    (Uddrag af interview med pædagog, 2016)

    ”Men altså de roller, du vil have, fordi der netop ikke er noget defineret, du skal være skolen, du skal hjælpe til med støttende undervisning og inklusion. Det er ret bredt. Hvad er det? Det er mig, der skal gå ind og definere det, og så bliver jeg nødt til at gå ind og sige ”Bom, det dér er det, jeg kan”. Og det er super svært. Det er et stort krav til pædagogerne at gå ind og sige ”Det er noget, du selv skal”, for det er også i forhold til lærerne, for der er nogle, der er meget mere åbne og meget mere samarbejdsvillige, og så er der nogle gange, hvor man tænker ”Prøv lige at høre, det er så forkert, at jeg bliver nødt til at kæmpe for det”, og så bliver det sådan noget ’dem mod os’.”
    (Uddrag af interview med pædagog, 2016)

    ”Vi havde en dag, hvor vi fik lov til at lave alle frikvartererne, som vi gerne ville. Og der er så nu blandt andet på baggrund af den dag blevet indført, at nu er der et bordtennisbord, der bliver slået op i aulaen […], og der er to bordfodboldborde nede i entreen. Det der var med den her skolegård, det er, at den er utroligt kedelig – der er ikke noget, man kan lave. Det, man kan lave, det er ballade. Ved at stå for frikvartererne en dag, så fik vi lov til at vise; ”Prøv at høre, der er sådan og sådan og sådan.” Og så har de så taget en del af tiltagene til sig.”
    (Uddrag af interview med pædagog, 2016)

    ”Jeg synes også stadigvæk, at der er en eller anden form for ulighed imellem lærere og pædagoger, at vi på en eller anden måde stadig ligger lige niveauet under lærere i vigtighed og autoritet og alle mulige ting. Både i forhold til, netop som du siger, hvor meget medbestemmelse har vi her, nu synes jeg, vi har rigtig meget medbestemmelse, i forhold til hvad vi selv går ind og underviser i og sådan nogle ting, og det er rigtig rart at have den frihed.”
    (Uddrag af interview med pædagog, 2016)