For undervisere

Projektet ’Samarbejde på tværs om inklusion i den danske folkeskole’, som undervisningsmaterialet er baseret på, er et aktionsforskningsprojekt forankret i den kritiske utopiske aktionsforskning.

Der findes forskellige retninger, traditioner og metoder inden for aktionsforskningen. Ønsker du at læse mere om kritisk utopisk aktionsforskning finder du i nedenstående henvisninger til artikler m.v., der belyser denne traditions særlige kendetegn og grundelementer. Herunder finder du også henvisninger til litteratur om metoden fremtidsværksteder.

Kritisk utopisk aktionsforskning

Aktionsforskningens videnskabsteoretiske udgangspunkt er, at forskningsmedarbejderens deltagelse sammen med aktørerne er et element i vidensproduktionen og handlinger anskues som en vej til erkendelse (Nielsen og Nielsen, 2005: 176). Der laves ikke forskning om mennesker, men sammen med mennesker. Det vil sige, at forskeren træder ind i processerne sammen med deltagerne med begge parters erfaringer og faglighed som grundlag for den fælles vidensudvikling og produktion.

Fremtidsværksteder

Fremtidsværkstedet som metode tager afsæt i aktionsforskningens krav om frirum som betingelse for deltagernes ’indre, subjektive processer’ (Bladt, 2014). Desuden bidrager fremtidsværksted som metode til kollektive processer, hvor det er muligt at arbejde med frirummet som kollektivt rum. Fremtidsværksted har en særlig opfordringsstruktur, hvilket vil sige, at der er en række arbejdsregler for hver fase i et fremtidsværksted. Fremtidsværkstedet blev oprindeligt udviklet af fremtidsforskerne Robert Jungk, Rüdiger Lutz og Norbert R. Müllert og var tænkt som en metode, der kunne myndiggøre mennesker i forhold til statslig eller institutionel planlægning (Jungk, Robert og Müllert, 1993).

Litteratur

  • Bladt, Mette (2013): De unges stemme: udsyn fra en anden virkelighed. Ph.d.-afhandling, Institut for miljø, samfund og rumlig forandring, Roskilde Universitet.
  • Bladt, Mette (2014): "Frirum og værksteder". I Duus, Gitte m.fl. (red.): Aktionsforskning. En Grundbog. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
  • Bloch, Rosa Louise, Geishauser, Ines, Hansen, Pernille Juhler og Sederberg, Mathilde (2015): Deltagelse, medbestemmelse, og motivation. Publikationen kan hentes på UC viden https://www.ucviden.dk/portal/files/32020478/Deltagelse_medbestemmelse_motivation_.pdf.
  • Duus, Gitte m.fl. (red.) (2012): Aktionsforskning. En Grundbog. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
  • Husted, Mia og Ditte Tofteng (2012): "Aktionsforskning". I Juul, Søren og Kirsten Brandsholm: Samfundsvidenskabernes videnskabsteori, Hans Reitzel.
  • Jungk, Robert og Norbert R. Müllert (1993): Zukunftswerkstätten. Mit Phantasie gegen Routine und Resignation. München: Heyne Sachbuch.
  • Nielsen, Kurt Aagaard og Nielsen, Birger Steen (2010): ”Aktionsforskning”. I Brinkmann, Svend og Tanggaard, Lene (red.): Kvalitative metoder. En grundbog. Hans Reitzels Forlag.
  • Nielsen, Kurt Aagaard og Nielsen, Steen Birger (2005): ”Kritisk- utopisk aktionsforskning. Demokratisk naturforvaltning som kollektiv dannelsesproces”. I Jensen, Torben Bechmann og Christensen, Gerd: Psykologiske og pædagogiske metoder. Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis. Roskilde Universitetsforlag.
  • Nielsen, Birger Steen, Nielsen, Kurt Aagaard og Olsen, Peter (1999): Demokrati som læreproces. Industri og Lykke: Et år med Dyndspringeren. Roskilde Universitetsforlag.
  • Nielsen, Birger Steen, og Nielsen, Kurt Aagaard (2007): En menneskelig natur - aktionsforskning for bæredygtig og politisk kultur. Frydenlund.
  • Paaby, Kirsten, Nielsen, Kurt Aagaard og Nielsen, Birger Steen (1988): ”At sætte fantasien i bevægelse. Fremtidsværkstedet i praksis. Forsøg på en scenisk beskrivelse”. I KONTEXT nr. 51, 1988.