Socialpædagogik inden for specialområdet

Der er en tilbøjelighed til at tænke, at en pædagogisk praksis, der omhandler børn, unge og voksne med særlige vanskeligheder, skal fokusere på særlig tilrettelagte undervisnings- eller udviklingsforløb. I forskningssatsningen arbejdes derimod på at undersøge, udvikle og eksperimenter sammen med feltet, hvordan en socialpædagogisk tænkning og praksis kan kvalificere en almengørelse af hverdagslivet for mennesker, som forstås eller forstår sig selv som anderledes.

Socialpædagogik

På den ene side skal der i en praksis tages særlige hensyn, der er brug for en særlig viden, og der kræves en anden faglig opmærksomhed, når psykiske og fysiske vanskeligheder er et vilkår i menneskers hverdagsliv. På den anden side er det til enhver tid vigtigt at undersøge og udvikle muligheder for at overskride de barrierer, som opstår i mødet med ”det normale liv”, og derigennem skabe deltagelsesmuligheder for den enkelte. Satsningens fokus er derfor også på samspillet mellem det almene og specialområdet, og på hvordan det samspil kan håndteres i en socialpædagogisk praksis.  

Normalitetsforståelser

I satsningen arbejdes der ud fra et relationelt perspektiv. Dvs. at der både lægges vægt på subjektet og på de omgivelser, der har betydning for subjektet. Det enkelte menneske kan således have nogle forudsætninger som fx udviklingshæmning, omsorgssvigt, psykisk sårbarhed, fysisk handikap, ADHD etc., som man er nødt til at tage med i betragtning i det pædagogiske arbejde. Men for at forstå, hvordan menneskers vanskeligheder opfattes og konstrueres, må der også kigges på de aktuelle dominerende forståelser af det normale og det afvigende, og hvordan forståelserne formes af og i en praksis.

Børn, unge og voksnes muligheder

Omgivelsernes definitioner af de særlige forudsætninger har altså betydning for de livsmuligheder, som børn, unge og voksne tilbydes, og dermed også deres muligheder for deltagelse, udvikling og læring. Derfor er det væsentligt at inddrage et kritisk samfundsmæssigt, historisk, kulturelt blik på socialpædagogikken. Målet er sammen med praksis at undersøge, hvilken betydning omgivelsernes definitioner har og kan have for det socialpædagogiske arbejde, samt hvordan pædagogikken kan videreudvikles.

Praksisnære metoder 

En socialpædagogik inden for specialområdet fordrer, at der fortsat udvikles praktiske og metodiske tilgange, der trækker på kontekstualitet, kulturelle forhold, organisationsformer, samarbejde og faglighed, og som samtidig tager sit afsæt i menneskers hverdagsliv og perspektiver på eget liv. Forskningen i satsningen ligger inden for den samfundsvidenskabelige og humanistiske forskning og trækker på uddannelses- og barndomssociologi, antropologi og sociologi.

Metodisk arbejdes der inden for den praksisnære forskning, herunder aktionsforskning, udviklingsarbejde og etnografisk forskning. Der arbejdes ud fra en metodetriangulering af både antropologisk feltarbejde, kvalitative interviews, metodiske eksperimenter og aktionsforskning. I den forbindelse har satsningen et særligt fokus på et dobbeltperspektiv på brugere og professionelle. Der arbejdes med et longitudinalt perspektiv for at få blik for forandringer over tid og rum.

Kort om satsningen

Satsningens fokus er den socialpædagogiske praksis i arbejdet med børn, unge og voksne med særlige vanskeligheder, fx fysiske eller psykiske vanskeligheder. Formålet er at skabe viden om, hvordan man understøtter og skaber deltagelse, mestring og autonomi for mennesker i deres hverdagsliv.

Pædagoger i socialpsykiatrien

Forskningsprojektet 'Socialpædagogisk relationsarbejde blandt unge voksne med psykosociale problemer' (2016-2018) undersøger, hvordan unge og pædagoger får deres hverdagsliv til at fungere på et socialpsykiatrisk bosted.

Medarbejdere: Anne Mia Steno, Birgitta Frello og Hanne Meyer-Johansen

Socialpædagogiske fortællinger

Projektet ’Socialpædagogiske fortællinger’ (2016-2018) undersøger det socialpædagogiske arbejde ved at bringe de forskellige stemmer og perspektiver, som findes i feltet, i dialog med hinanden.

Medarbejdere: Anne Mia Steno, Birgitta Frello og Hanne Meyer-Johansen