Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Hvilken betydning har unges sociale liv i og uden for skolen for deres tilknytning til uddannelse? Det undersøger et forskningsprojekt ved at følge en række elever i 9. klasse samt en række unge i området omkring den pågældende skole.

Unges sociale fællesskaber

Der har de senere år været en øget interesse for at finde ud af, hvorfor nogle unge inkluderes i og andre ekskluderes af uddannelse. Fokus har særligt været på at øge det faglige niveau og sidenhen på de unges lyst og motivation. Men meget tyder på, at det sociale liv spiller en væsentlig rolle for de unge, og at uddannelse ikke kun er et spørgsmål om at lære eller blive fagligt dygtig, men også om at være en del af et ungdomsfællesskab. Om det forholder sig sådan, er netop omdrejningspunktet for projektet om unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse.

Projektet er optaget af kritisk at undersøge og bidrage med viden om de unges sociale liv både i og uden for skolen, og hvilke muligheder for sociale fællesskaber der er i en given uddannelseskontekst, i en socialpædagogisk kontekst og i et lokalområde, og hvilke betydninger og konsekvenser det har for de unge, for deres interesse for og tilhør til skole og videre uddannelse.

Hvordan spiller læreprocesser og fællesskaber sammen?

Selv om det sociale liv ser ud til at være betydningsfuldt, er det ikke lige nemt for alle unge. Spørgsmålet er, hvad det betyder for de unges interesse og læreprocesser, hvis de ikke er en del af det sociale fælles liv i skolen? En antagelse er, at det for nogle unge er en udfordring at stå uden for det, der udefra set ser ud til at være et overflødighedshorn af socialt samvær.

De positioner, man tildeles og erobrer sig i eksempelvis en klassesammenhæng, viser sig at få stor betydning for ens oplevelse af inklusion i og eksklusion fra fællesskabet og at få betydning for ens forståelse af klassen og af skole generelt. Hvis man ikke har blik for unges sociale liv og fællesskaber, overser man således centrale forståelser hos de unge af tilknytning til skole og uddannelse.

Lokalområdets betydning for de unge

Resultater fra forskningsprojektet peger på, at lokalområdet har betydning for de unges tilknytning til uddannelse og deres forståelse af, hvordan de positionerer sig og positioneres i forhold til klub og skole. Lokalområdet og skolens tilknytning til lokalområdet tillægges forskellig betydning, afhængigt af hvem man taler med. Hvor skole og lokalområde af de unge forstås som trygt og genkendeligt og – til dels – inkluderende, kommer det, for den udenforstående, i højere grad til at fremstå som et risikofyldt sted, hvor uddannelse og ’sunde’ fællesskaber har svære vilkår.

Publikationer

  • Canger, T. & Larsen, V. (2014) Youth, Social Communities and Educational Challenges. Paper ECER, Porto
  • Tireli, Ü. (2016) Youth Work in a Marginalized Area and its Contribution to Social Mobility and Social Justice. Paper ECER, Dublin
  • Canger, T. & Larsen, V. (2016) "Skoleklassen som social eksklusion" i: Hamre, B. & Larsen, V. (red): Inklusion, udsathed og tværprofessionelt samarbejde. Frydenlund
  • Tireli, Ü. (2016) "Udsathed som dilemma i ungdomsklubbens praksis" i: Hamre, B. & Larsen, V. (red): Inklusion, udsathed og tværprofessionelt samarbejde. Frydenlund

Kort om projektet

'Unges sociale fællesskaber' (2013-2016) er optaget af unges inklusions- og eksklusionsprocesser, som undersøges ved at se på bredden af unge. Fokus er på de unge, som befinder sig i skolens sidste klasser og i perioden mellem skole og ungdomsuddannelse.

Deltagere i projektet

Projektet har fulgt 9. klasses-elever i deres hverdag i skolen og observeret undervisningen, ligesom både elever og lærere er interviewet. I klubben er de unge ligeledes fulgt, og der er lavet interview med unge og pædagoger.