Tidsorganiseringer i velfærdsprofessionerne

Tid eller mangel på samme er blevet det store omdrejningspunkt stort set hele den offentlige sektor. Et forskningsprojekt undersøger organiseringen af tid i folkeskolen.

Tidsorganiseringer

Tid ses ofte som en ressource, der skal administreres, accelereres, optimeres eller prioriteres. Men arbejde inden for det, man kan kalde velfærdsprofessionerne (som fx blandt sygeplejersker, lærere eller pædagoger), implicerer også andre former for tid eller temporalitet. Læreprocesser, helbredelsesprocesser eller modningsprocesser lader sig ikke nødvendigvis forcere eller accelerere, men tager den tid, de tager. Rytmer og tidspunkter passer ikke altid sammen (hvornår kan vi mødes?). Det giver ikke mening at tale om tempo i forhold til nærvær, omsorg eller tilgængelighed.  Og taler vi overhovedet om det samme, når vi bruger ordet "tid"?

Tidsorganiseringer i skolen

Interessen for tidsorganisering i velfærdsprofessionerne har betydet, at vi i 2015 har iværksat en undersøgelse af, hvilke tidsorganiseringer der kommer til udtryk på skoleområdet. Den danske folkeskole står med folkeskolereformen og de ændrede arbejdstidsregler over for store udfordringer – ikke mindst i forhold til organiseringen af tid. Både lærere og skoleledere beretter om, at den nye arbejdstidslov volder større problemer på skolerne end selve indholdet i folkeskolereformen. Men også reformen indeholder forandringsambitioner om omorganisering af tiden. Lærere, elever og nu også pædagoger, forventes at bruge mere tid på skolerne, at tiden udnyttes mere produktivt, og at mængden af læring kan fremmes gennem tempo- og intensitetsskift, fleksibilitet og nyttiggørelse af ”fri tid”. De politiske ambitioner om at få mere for pengene er tydelige.

Den klare politiske forventning om, at skolerne kan producere mere læring for de samme penge eller på den samme tid er bundet op på forandringsambitioner om, at omstrukturering af tiden kan være med til at "øge læringen". Det, der ikke er belyst, er, hvordan brugen af forskellige måder at forstå, administrere, organisere og ”optimere” tid på indvirker på medarbejdere og børn, og det er tydeligt, at nogle skoler har større problemer stress, sygemeldinger og lærerflugt end andre. Noget kunne altså tyde på, at de lokale måder at forholde sig til tid på betyder noget for i hvert fald medarbejdernes velbefindende, og det er oplagt også at interessere sig for, hvad det betyder for eleverne og for skolernes ”kerneopgaver”.

Vi har lavet feltarbejde på en folkeskole, en lilleskole og en muslimsk friskole. Den oprindelige plan var, at der skulle laves feltarbejde på flere folkeskoler – men de fleste folkeskoler havde ikke tid til at være med i et projekt om tid. Det blev anledning til, at vi startede et andet delprojekt for at få indblik i folkeskolerne.

Hvorfor stopper lærerne i folkeskolen?

Vi måtte finde en anden måde at få indblik i, hvordan det gik på folkeskolerne, og da der samtidig i medierne var stigende fokus på, at lærere på især nogle folkeskoler sagde op eller blev sygemeldt med stress, besluttede vi at lave en form for "exit-undersøgelse". Vi ville spørge lærere, som var stoppet i folkeskolen, hvorfor de var stoppet, ud fra en antagelse om at tidsorganiseringer udgjorde en medvirkende faktor.

I forsøget på at indfange en bred vifte af kvalitative besvarelser fra lærere, som er stoppet i folkeskolen, har vi arbejdet med en lidt eksperimenterende undersøgelsesmetode. Der er tale om en elektronisk spørgeundersøgelse, men ikke om et kvantificerbart spørgeskema, i og med at der ikke er afkrydsningsmuligheder, men plads til fritekst, således at respondenten kan vælge sine egne ord og formuleringer. På den måde har vi forsøgt ikke at styre svarene. Vi har heller ikke spurgt om, hvorvidt det, at lærerne var stoppet, havde noget at gøre med tid, selvom det var det, vores forskningsprojekt havde som hovedfokus. Vi har alene bedt dem om med egne ord at forsøge at forklare bagrunden for, at de stoppede.

Hvorfor starter unge på læreruddannelsen?

I forbindelse med mediedebatten om lærerflugt og herunder også debatter om vores undersøgelse blev vi ind i mellem mødt med argumenter om, at vi jo også kun havde spurgt de utilfredse lærere, og at der "fandtes masser af glade lærere i den danske folkeskole". Vi kunne ikke så godt annoncere efter "glade lærere", men hvad vi kunne gøre, var at undersøge, hvad der fik unge mennesker til aktivt at vælge en tilværelse som lærer. Vi har derfor lavet en undersøgelse blandt de nystartede studerende på læreruddannelsen på UCC i 2016.

Projektet i medierne

Øvrig formidling af projektet

  • Paper på PROS-konferencen , Korfu (juni 2016)
  • Paper på ECER-konferencen , Dublin (august 2016)
  • Paper på Nordpro-konferencen, Lund (oktober 2016)
  • Artikel i "Qualitative Research in Education" (forventes i 2017)
  • Rapport om, hvorfor lærerne stopper
  • Rapport om, hvorfor lærerstuderende starter
  • Bog om tid og tempo i velfærdsprofessionerne (forventes i 2018)

Kort om projektet

Projektet 'Tidsorganiseringer i velfærdsprofessionerne' (2015-2018) undersøger, hvordan velfærdsprofessionernes arbejde foregår i krydspresset mellem forskellige tidsopfattelser og forsøg på at "styre tiden".

Projektet består i:

  • Undersøgelse af tidsorganiseringer på tre skoler
  • Undersøgelse af, hvorfor lærerne stopper i folkeskolen
  • Undersøgelse af, hvorfor studerende starter på læreruddannelsen

 

Hvorfor stopper lærerne?

Hvorfor stopper lærerne?

Brænder for at arbejde med børn

Først og fremmest elsker jeg at arbejde med børn

Lærerstuderende brænder for at arbejde med børn og insisterer på, at politiske og organisatoriske forhold omkring folkeskolen ikke er afgørende. Det er en af konklusionerne i en ny rapport, som tre UCC-forskere står bag.