Socialpædagogisk relationsarbejde blandt unge voksne med psykosociale problemer

Diagnosernes indtog på det pædagogiske fagområde er en væsentlig udfordring, som dette projekt søger at bidrage med viden til. Hvad sker der med det socialpædagogiske arbejde, når de mennesker, pædagogerne arbejder med, i stigende grad har psykiatriske diagnoser – og den biomedicinske ”diagnoseoptik” groft sagt breder sig ind over pædagogernes område? Det undersøger projektet med udgangspunkt i feltarbejde på et socialpsykiatrisk bosted.

Feltarbejde

Forholdet mellem det biomedicinske og det pædagogisk-relationsorienterede er konstant på spil i de psykosociale institutioners praksis, og de har hver deres bud på svar på brugernes problemer. Projektet fokuserer ikke på diagnoserne i sig selv, men 'sigter ved siden af' diagnoserne for at få øje på den pædagogiske praksis og det liv, der leves med, igennem og på trods af diagnoserne.

Blik på både pædagogernes og de unges perspektiver

Projektet arbejder med metodetriangulering i form af et komplekst forskningsdesign, som skal belyse praksisfeltet fra forskellige perspektiver. Med udgangspunkt i en specifik institution udføres et parallelt feltarbejde med deltagerobservation blandt både pædagoger og unge med psykosociale problemer. Observationerne fra de forskellige grupper kan bidrage til at få øje på nye ting eller stille andre typer spørgsmål. Feltarbejdet suppleres med en serie af workshops blandt de ansatte samt kvalitative interviews.

Projektet belyser dynamikker – styrker og blindheder – i det socialpædagogiske arbejde, særligt med henblik på, hvordan den kompleksitet af relationer, som de unge voksne på et socialpsykiatrisk bosted indgår i, spiller sammen med det socialpædagogiske arbejde:

  • Hvordan ser pædagogerne deres egen rolle og praksis? Hvordan bliver de unges perspektiver og behov synlige/usynlige og relevante/irrelevante for pædagogerne, og hvordan bliver de unge set eller ikke set som legitime bidragydere til det pædagogiske udviklingsprojekt?
  • Hvilke muligheder for at skabe sig selv og sit eget liv oplever de unge? Hvordan bliver pædagogernes initiativer og praksisser synlige/usynlige og relevante/irrelevante for de unge, og hvordan bliver pædagogerne set eller ikke set som legitime aktører i de unges liv?

Gennem det dobbelte perspektiv anskues relationerne mellem de professionelle og brugerne både på tværs og indbyrdes grupperne imellem.

Kort om projektet

Forskningsprojektet 'Socialpædagogisk relationsarbejde blandt unge voksne med psykosociale problemer' (2016-2018) undersøger, hvordan unge og pædagoger får deres hverdagsliv til at fungere på et socialpsykiatrisk bosted.

Formålet med projektet er:

  • At undersøge, hvordan de unges perspektiver og de professionelles perspektiver spiller sammen
  • At facilitere de professionelles refleksioner over og udvikling af den pædagogiske praksis
  • At stille skarpt på de unges perspektiver

Feltarbejde som metode

Projektet er designet som et netværksprojekt, der tager udgangspunkt i feltarbejde blandt beboere og personale på et socialpædagogisk bosted for unge/unge voksne med psykosociale problemer, kombineret med en serie af interviews og workshops.

Projektet skal give indsigt i...

...hvordan pædagogernes praksis og perspektiver på deres arbejde forholder sig til de unges livsverden, drømme og perspektiver på verden, og de relationer, som de unge indgår i, med pædagoger, med hinanden og med netværk uden for institutionen.

Pædagoger i socialpsykiatrien

Relationelt perspektiv

Der arbejdes ud fra et relationelt perspektiv. Dvs. at for at forstå, hvordan menneskers vanskeligheder opfattes og konstrueres, må der også kigges på de aktuelle dominerende forståelser af det normale og det afvigende, og hvordan forståelserne formes af og i en praksis.