Bridging the Gap

- hvordan kan relationen mellem teori og praksis styrkes?

Professionsbacheloruddannelserne har oplevet en nedgang i antallet af ansøgere og en stigende frafaldsprocent. En mangelfuld teori-praksis-relation antages at være en af årsagerne til disse problemer.

Mange studerende oplever en kløft mellem teori og praksis og finder »teorier« uden betydning for udvikling af faglige kompetencer. Ligeledes udviser nyligt uddannede fagfolk mangel på kompetencer, som er relevante for de udfordringer, de møder i en professionel praksis.

Dette var udgangspunktet for Brobygningsprojektet, som er et fireårigt forskningssamarbejde mellem DPU, AKF, Ingeniørhøjskolen i Aarhus og UCC med henblik på at undersøge, hvordan teori og praksis spiller sammen i læreruddannelsen, pædagoguddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen og diplomingeniøruddannelsen.

Nuancering af begreberne teori og praksis giver nye handlemuligheder

Begreberne om teori og praksis forstås ofte meget enkelt: Teori opfattes som det, der står i bøgerne, og der undervises i på professionshøjskolerne. Praksis opfattes som den professionelles arbejde med sine klienter på arbejdspladsen (læreren i klasseværelset, sygeplejersken ved sygesengen osv.). Relationen mellem teori og praksis bør ifølge denne snævre opfattelse være, at teorien giver den professionelle redskaber til at løse de problemer, vedkommende støder på i praksis.

Det åbner nye handlemuligheder, hvis man nuancerer og udvider disse snævre begreber: Teori kan være mange ting: Overvejelser, planer, refleksioner, empiriske forskningsresultater, begreber, metoder, antagelser, viden om lovmæssigheder m.m. Praksis kan også have mange former: Planlægning, evaluering, dokumentation, kollegialt samarbejde, opbygning af mellemmenneskelige relationer m.m. Og teori kan forholde sig til praksis på flere måder: Teori kan være optik eller begrebsapparat at se verden med, teori kan være kritik af praksis, tekniske anvisninger, fortolkninger af praksis, refleksioner over praksis, eller den kan opstille idealer for praksis m.m. Ingen af disse relationer mellem teori og praksis kan betragtes som mere ”rigtige” eller værdifulde end andre.

Når studerende har andre forventninger til teori-praksis-forholdet end dem, de mødes af på professionsuddannelsen

De studerendes forhold til teori-praksis relationerne er præget af, at de allerede tidligt i deres uddannelse har forskellige, men solidt funderede forståelser af og forventninger til teori/praksis-forholdet. Men de bliver ikke mødt med samme uddannelse og med samme teori-praksis forståelse fra uddannelsens side.

De dominerende teori-praksis forståelser på professionsbacheloruddannelserne er i disse år for det første, at teori skal bruges til at reflektere over praksis, så man får bedre forståelse og åbner nye handlemuligheder. Og for det andet at teori i form af empiriske forskningsresultater om effekt skal muliggøre en evidens-baseret praksis. Men en del studerende har andre forventninger til teori/praksis-forholdet. Nogle forventer først og fremmest metoder og værktøjer til løsning af praktiske problemer. Andre forventer, at teorien først og fremmest skal udvikle dem selv og deres medmenneskelige og relationelle forståelser.

Projektets resultater – dialog med de studerende

I stedet for at uddannelsesstederne forsøger at få studerende til at overtage undervisernes dominerende teori-praksis forståelser, kan mere frugtbare relationer mellem teori og praksis udvikles ved at betragte de studerendes forskellige forståelser og forventninger som et potentiale ved at gå i dialog med dem og ved at søge at bygge bro mellem teori og praksis på flere måder.

Projektets resultater tyder på, at følgende tre typer af initiativer fremmer oplevelsen hos studerende af en god forbindelse mellem teori og praksis:

Teori/praksis-forholdet kan udvikles ved, at forståelsen af teori, af praksis og af forholdet mellem dem tematiseres og diskuteres mellem undervisere, studerende og praktikvejledere. Kommunikationen mellem de tre parter kan forbedres, hvis alle parter får teori-praksis begreber at tænke med og bliver bevidste om de øvrige parters og om egne forforståelser og forventninger.

Forbindelserne mellem teori og praksis kan fremmes ved, at underviserne på professionshøjskolerne har grundigt og aktuelt kendskab til professionens praksis. Desuden ved at undervisningen fokuserer på de udfordringer, nyuddannede oplever i praksis, og ved at inddrage praksiserfaringer i form af cases, analyser af eller eksperimenter med praksis.

Teorinær praksis på praktikstederne indebærer, at vejlederne hjælper de studerende med at se sammenhængen mellem deres praksiserfaringer og deres teoretiske viden. Der kan etableres forskellige former for ”tredje læringsrum” mellem teori og praktik eller andre forbindelser til professionens praksis end praktikken. Eksempler herpå er sundhedsuddannelsernes færdigheds-laboratorier, ingeniøruddannelsernes CDIO og læreruddannelsens teaching lab.

Den internationale forskning bekræfter, at der ikke findes noget quick fix, der kan løse teori-praksis problemet. Men relationerne mellem teori og praksis kan udvikles til fordel for de studerende under samtidig anvendelse af flere forskellige strategier, herunder at praksis inddrages i teoriundervisningen, og at teorien inddrages i praktikvejledningen.

Projekt ”Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne” er et fire-årigt forskningsprojekt finansieret af Det Strategiske Forskningsråd i samarbejde med KORA, UCC, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og IUP (DPU), Aarhus Universitet.

Projektet har særligt fokuseret på fire uddannelser: lærer, sygeplejerske, diplomingeniør og pædagog. Projektet har været tilrettelagt som seks forholdsvis selvstændige delprojekter: et kvantitativt, et kvalitativt og et interventionsprojekt samt tre ph.d.-projekter.

Projektet kort

Projektpræsentation

Beskrivelse

 

I forbindelse med UCC's interne videnkonference Genvej til Viden 2012 blev projekt Bridging the Gap præsenteret. Hent projektbeskrivelsen fra Genvej til Viden her.

 

Af

UCC