Flygtningebørn og deres familiers møde med danske daginstitutioner

Danske daginstitutioner modtager i disse år et stigende antal flygtningebørn. Og netop daginstitutionerne har mulighed for at spille en afgørende rolle som bindeled mellem flygtningebørn, deres familier og det omgivende samfund. Men pædagoger udtrykker bekymring og til tider rådvildhed over for den nye udfordring, de står overfor.

Flygtningebørn

Omkring 12.000 flygtninge fik asyl i Danmark i 2015, og i første halvår af 2015 var i alt 3.383 asylansøgere og familiesammenførte under 18 år. I 2015 modtog 51 kommuner for første gang flygtningebørn i en eller flere daginstitutioner. 32 kommuner har sendt pædagogerne på efteruddannelse i forbindelse med at skulle modtage flygtningebørn. Når familierne får asyl, vil deres børn i førskolealderen i løbet af få uger starte i daginstitution.

Flygtningebørn befinder sig i en sårbar position, da deres familie har gennemgået en flugt ofte med voldelige og traumatiske oplevelser i bagagen og skal etablere sig i et nyt land. Deres liv er som oftest præget af uvished, midlertidighed og mangel på handlekraft, og mange har været adskilt fra den ene forældre eller har oplevet tab af andre nære relationer. I mange tilfælde har flygtningefamilierne ikke været vant til at sende deres børn i daginstitution og skal nu overgive deres børn til fremmede pædagoger, som de ikke i udgangspunktet har tillid til. Flygtningebørns udsatte position ligger dermed i, at de befinder sig i en ukendt kontekst og har behov for at opbygge en følelse af grundlæggende tryghed og tilknytning til nye relationer og en hverdag i nye rammer.

I Danmark er der en stærk tradition for at inddrage forældre i børns institutionsliv. Nyere antropologisk forskning på flygtningeområdet peger dog på, at gråzonerne mellem familie og stat i velfærdsstaten kan være svære at navigere i for de nytilkomne familier. På baggrund af etnografisk feltarbejde i udvalgte børnehaver og i flygtningefamilier søger projektet:

  1. At forstå, hvad der sker i mødet imellem flygtningebørn, deres forældre og pædagoger i danske daginstitutioner
  2. At bidrage med viden om, hvordan disse børn bedst kan komme til at opnå tilknytning og tilhørsforhold
  3. At facilitere refleksioner og praksisudvikling i det pædagogiske arbejde med flygtningebørn og deres familier.

Projektet søger med dette udgangspunkt at komme ud over den ”mangeltænkning”, der ofte kendetegner arbejdet med flygtninge og socialt udsatte grupper, samtidig med at vilkårene i den sårbare position afdækkes. Projektet søger at flytte fokus fra primært at udpege sårbare individer og gøre dem til genstand for handlinger til at se, hvordan sårbarhed/resiliens skabes og forhandles relationelt - mellem forældre/børn, børn/lærere, børn/pædagoger, forældre/lærere, forældre/pædagoger osv.

Hvordan kan dagtinstitutioner bygge bro?

Forskningsprojektet indskriver sig i en tradition af antropologiske studier af daginstitutioner og forældreskab på den ene side og af migration og flugt på den anden. Teoretisk trækker projektet på et eksistentielt og kritisk fænomenologisk perspektiv og er baseret på etnografiske metoder.

Første fase er projektet søger at afdække følgende forskningsspørgsmål:

  • Hvordan udspilles mødet mellem flygtningebørn, deres familier og danske daginstitutioner?
  • Hvilke forestillinger om barndom og forældreskab får betydning i mødet mellem flygtningebørn, deres familier og danske daginstitutioner?
  • Hvilke særlige tegn på sårbarhed og resiliens hos børnene bemærker pædagoger, forældre og forskere?

I anden fase søger projektet at eksperimentere med pædagogiske praksisser, der har vist sig som åbnende i fase 1. Gennem dialog med pædagogisk personale i udvalgte daginstitutioner designes og gennemføres mindre forandringsorienterede forskningsprojekter. Anden fase af projektet vil have fokus på følgende forskningsspørgsmål:

  • Hvordan kan en dybere forståelse af mødet imellem flygtningebørn og deres familiers møde med danske dagtilbud omsættes til professionel refleksion og pædagogiske tilgange?
  • Hvilke konkrete pædagogiske praksisser kan virke åbnende for forældresamarbejde med flygtningefamilier og for en styrkelse af børn og familiers tilknytning og tilhørsforhold?
  • Hvilken rolle kan daginstitutioner spille i forhold til at bygge bro imellem flygtningefamilier og det omgivende samfund?

Kort om projektet

'Flygtningebørn og deres familiers møde med danske daginstitutioner' (2016-2017) er en etnografisk undersøgelse af mødet mellem flygtningebørn og deres familier på den ene side og danske daginstitutioner på den anden. Ønsket er at bidrage med viden om, hvordan disse børn bedst kan komme til at opnå tilknytning og tilhørsforhold.

Projektets formål er...

...at knytte tættere bånd imellem hjem og institutioner og dermed bidrage til at bryde en potentiel ond cirkel i form af, at nytilkomne flygtningebørn i udgangspunktet får en ”ulige barndom”.

Deltagere i projektet

Projektets faser

Første fase er en åben, eksplorativ fase, hvor etnografiske metoder bruges til at opnå en dybere forståelse for mødet mellem flygtningebørn og deres familier og danske daginstitutioner. I anden fase anvendes den nye viden til at udvikle en metode til at opnå en mere åben og konstruktiv pædagogisk samtale.

Projektet arbejder med:

  • Etnografiske metoder
  • Kritisk fænomenologi
  • Dialogisk, forandringsorienteret forskning