Differentiering og skolekultur

Projektet har undersøgt det kulturelle baggrundstæppe, som læreres praksis med at skabe differentieret undervisning tager afsæt i.

Differentiering og skolekultur

Med udgangspunkt i et feltarbejde er det blevet undersøgt, hvordan man i den daglige undervisning, udveksling, kommunikation og praksis håndterer og italesætter forskelle, og hvordan mere implicitte forståelser af polariteter som forskellighed og enshed eller individualitet og fællesskab er nedlagt i de rutiner og gøremål, som udgør den almindelige skolehverdag.

Projektets perspektiver og fund kan opsummeres under følgende fire overskrifter:

Skolekulturen præmierer enshed

Undersøgelsen viser at hverdagens skolepraksis med alle dens rutiner, ritualer og gøremål overvejende tager afsæt i, at elever gives de samme opgaver og bliver stillet over for den samme forventning om at leve op til relativt ensartede kriterier for god opførsel. Denne indsigt lægger sig i forlængelse af en række eksisterende undersøgelser af skolepraksis i klasserummet (Jackson 1967, Mehan 1970, Broady 1979 og Mottelson 2003). Men set i et differentieringsperspektiv peger fundene fra denne undersøgelse mere specifikt på, hvordan skolekulturen kan være kontraproduktiv for hensigten om at tilgodese mangfoldigheden i en elevgruppe.

Kollektiv undervisningspraksis begrænser et differentieret handlerum

Undersøgelsen viser, at klasserummets indretning materialiteten understøtter og spiller sammen med kulturens orientering mod enshed, ligesom den befordrer begrænset udbud af undervisnings- og samværsformer. Sådanne kollektive fordringer resulterer i et relativt snævert råderum for individuel diversitet. Denne indsigt peger mod et behov for at arbejde med de mere almene forestillinger om, hvordan undervisning i skolen tager sig ud og om, hvordan den er organiseret og gennemført.

Stærk klasseledelse fører lærerens fokus væk fra elevers læreprocesser

Iagttagelser af lærerens kontinuerlige arbejde med at lede elevernes arbejde og læringsaktiviteter peger mod et mindre fokus på selve læreprocessen. Undersøgelsen viser, hvordan et primært fokus på klasseledelse får konsekvenser for, i hvilket omfang læreren kan iagttage og imødekomme forskellige elevers mangfoldige tilgange til arbejdet og stoffet.

Der er behov for at udvikle et nuanceret og professionelt sprog omkring differentiering

Analyser af det sprog lærerne i undersøgelsen anvender, når de skal beskrive deres elever peger mod behovet for udviklingen af et stærkere sprogligt beredskab til håndtering af forskelle og til at aktivere professionelle handleperspektiver i relation hertil. Undersøgelsen dokumenterer, at sproget, på linje med den hverdagslige praksis, understøtter en generel norm for, hvordan elever forventes at indgå i klassens faglige arbejde og sociale fællesskab, ligesom det begrænser en potentiel orientering mod diversitet. Således peger undersøgelsen mod det professionelle sprog som et område for udvikling og kvalificering af skolens praksis i relation til differentiering.

Kort om projektet

Projektet 'Differentiering og skolekultur' (2013-2016) har undersøgt de lokale forståelser, forventninger og fordringer til, hvordan lærere og elever agerer i undervisning og skolekultur.

 

Feltarbejde i 5. klasse

Projektet er baseret på et feltarbejde i en 5. klasse på en dansk folkeskole. Det empiriske grundlag for undersøgelsen udgøres af et stort antal klasserumsobservationer samt feltnoter, fotos og undervisningsmaterialer. Dertil kommer interviews med klassens to lærere og individuelle interviews med klassens elever.

 

Rapport

Læs mere om projektet

Differentiering og skolekultur

Der er udarbejdet en formidlingsartikel om projektet i UCC's publikation 'Fra viden til velfærd'.

PDF iconLæs mere

 

Medarbejdere på projektet