Forskningsprogrammet Skole, Uddannelse og Vejledning

Forskningsprogrammet Skole, Uddannelse og Vejledning forsker i områder forbundet med grundskolen – fra læreres arbejde med børns læreprocesser til praksisser i skolefag over pædagogers rolle i skolen.

Programmets projekter tager udgangspunkt i dagens skole, som blandt andet er kendetegnet ved ønsker om øget læring i en internationaliseret og globaliseret skolekontekst. Der udformes til stadighed nye faglige mål for fagene, skolens arbejdsformer ændres gennem skolereformer, og digitalisering og inklusionsloven giver skolen et meget differentieret elevgrundlag.

Med disse krav skabes udfordringer og potentialer i forhold til skolens konkrete praksis. En praksisnær og samarbejdende uddannelsesforskning, der er tæt knyttet til professionsuddannelserne, kan bidrage konstruktivt i udformningen af fremtidens skole; en aktualiseret skole i relation til elevernes viden og færdigheder, alsidige udvikling og deltagelse i demokratiske processer.

Forskningsprogrammets projekter og spørgsmål er konstrueret til at skabe viden, der kan bidrage ind i tre forskellige praksisfelter: forskning, uddannelse og skole. Vores projekter er kollektive forskningsprojekter udviklet af forskerne og gennemført med deltagelse af undervisere på lærer- og pædagoguddannelse og konsulenter fra videreuddannelsen. I tolkningen af data inddrager vi ofte de lærere, pædagoger og elever, som deltager i dele af processerne, ligesom skolens interessenter kan inddrages i diskussion af forskningens resultater.

Forskningsprogrammet arbejder med følgende satsninger:

En del af programmets projekter er tværinstitutionelle og sker i samarbejde med bl.a. universiteter og andre UC’er. Programmet har desuden længerevarende kommunale samarbejdspartnere, udvikler anerkendte interventionsformer og forskere og vidensmedarbejder deltager i den offentlige debat om den faglige udvikling i skolen.

Elever er brikker i et uendeligt vækstspil

Skal vi det stigende problem med skolevægring til livs, må vi gøre op med forestillingen om, at skolens vigtigste opgaver kan dokumenteres som målbare data "høstet" fra det enkelte barn, mener KP's Sine Penthin Grumløse og Anja Marschall.

Læs debatindlæg i Skoleliv

Unge, literacy og arbejdsliv

Udover at børn skal lære at læse skal de også rustes til at kunne indgå som literacykomptente borgere i samfundslivet og på arbejdspladserne. I NVL's forskerklumme fortæller docent, ph.d. på Absalon, Bettina Buch, hvordan skolerne kan tage fat på det arbejde. Klummen redigeres af Kristine Kabel og Lene Storgaard Brok.
Læs klumme