Challenges til fjernundervisningen

Hjemmeskole, weekender og ferier uden klassekammerater kan være udfordrende for det sociale samspil og elevernes trivsel. På denne side finder du en række materialer, som du kan bruge til at give dine elever - challenges - som de kan arbejde med derhjemme sammen med hinanden - helt alene.

Der knokles med at løse opgaven med fjernundervisning, nu hvor eleverne ikke kan være på skolen. Her er vores bidrag til de gode idéer - en række udfordringsopgaver eller challenges - som kan være med til at træne samarbejde, it, problemløsning og ikke mindst kommunikation, selvom man sidder derhjemme langt fra sine skolekammerater.

Hver af udfordringerne er bygget op med færdigt inspirationsmateriale til læreren og udgivet under Creative Commons. Det betyder, at du gerne må lave om i materialerne og dele dine ændringer med andre - bare du husker at skrive, hvor du har det fra, og ikke udgiver det med kommercielt sigte. Det betyder også, at du kan anvende materialerne, som de er, sammen med dine elever, eller du kan tilpasse dem lige præcis til din elevgruppe.

Du kan også helt selv bestemme, hvor udfordringer passer ind i dine fjernundervisningsugeplaner. Der vil løbende komme nye udfordringer til.

teaset

Kreativ gengivelse af scener fra film

I denne challenge skal eleverne arbejde sammen om at genskabe en scene fra en film på en helt ny måde. Vælg et klip fra en film, genindspil dele og slut af med at sætte det hele sammen til en ny version af filmscenen.

Hackerspillet

Hackerspillet

I denne udfordring skal der laves kort til hackerspillet. Hvem laver det fedeste kort, og kan I spille over nettet uden at komme til at snyde?

Hackerspillet

Æggetrilleteaser

Det fabelagtige æggetrilleri

I denne udfordring skal I lave en film med et æg der triller. I skal sætte den sammen af enkelte scener I laver hver for sig. Hvem kan mon lave den film med flest overgange?

Det fabelagtige æggetrilleri