Rykkere og erstatning

Rykkere og erstatning

CFU's bookingsystem er opsat til automatisk at sende følgende servicemails vedr. dine lån:

  • Påmindelse om aflevering: 7 hverdage inden afleveringsfristen
  • 1. rykker: 4 hverdage efter afleveringsfristen
  • 2. rykker: 10 hverdage efter 1. rykker
    BEMÆRK: 2. rykker koster 100 kr. (ex. moms) og vil blive faktureret for for sen aflevering og de omkostninger, CFU har i forbindelse med dette.
    Undgå omkostningen ved 2. rykker ved at aflevere materialet, så det er CFU i hænde senest 12 hverdage efter afleveringsfristen (se afleveringsfristen på følgesedlen eller i din lånestatus i mitCFU).
    Hvis materialet er bortkommet - se under 'Bortkommet materiale' længere nede.
  • Erstatningsliste: Ca. 24 hverdage efter afleveringsfristen vil din skole (kontoret eller CFU's kontaktperson) modtage en erstatningsliste. I har herefter 12 hverdage til at fremsende de manglende materialer på erstatningslisten til CFU. Ved udløb af fristen sendes materialerne til erstatningsfaktura.

Husk at lægge returseddel eller låners navn og skole ved alle returvarer (også delafleveringer), så vi sikrer, at afleveringen bliver registreret hos den rigtige låner.
 

Faktura

Skolen modtager faktura på 2. rykkere og erstatninger på hver sin faktura.
Ved erstatninger lægges der (udover materialets erstatningspris) en administrationsomkostning på 150 kr. pr. faktura.
 

Kreditnota

CFU laver som hovedregel ikke kreditnota i forbindelse med erstatningssager, da du/din skole skal kontakte CFU langt tidligere i rykkerforløbet, hvis I er uenige i skolens lånestatus.
 

Bortkommet materiale

Hvis et materiale bortkommer, kan du/skolen kontakte CFU og bede om en erstatningsfaktura på materialet. Såfremt det sker senest 7 kalenderdage efter 1. rykker, undgår I 2. rykker og dermed omkostningen ifm. med selve rykkeren. Skolen modtager herefter et erstatningskrav på selve materialet.

Hvis I finder et materiale, efter I har modtaget erstatningsfaktura, kan I ikke blot sende materialet retur til CFU og forvente en kreditnota. Når erstatningsfakturaen er betalt, er det genfundne materiale skolens ejendom, da CFU i forbindelse med erstatningsfakturaen har afskrevet materialet og evt. indkøbt nye materialer som erstatning.
 

Fejl eller mangler ved levering

Er der fejl eller mangler i leveringen, skal du/din skole kontakte CFU senest 5 hverdage efter leveringsdatoen. Herefter bortfalder enhver indsigelsesmulighed, og låneren hæfter for de materialer, som fremgår af følgesedlen og mitCFU.

Brugerservice

SUPPORT - KONTAKT CFU 

Kontakt vedr. streaming, e-bøger og lån 

Mandag-torsdag 10-15, fredag 10-14
Telefon 4189 9110
cfu@ucc.dk