Rykkere og erstatning

Sørg for opdateret UNI-Login

CFU bruger oplysningerne fra din UNI-Login-profil. Hvis oplysningerne ikke er opdaterede, vil du ikke få leveret læremidler til den rigtige skole/institution, og du vil ikke modtage mails vedr. dine lån, fx rykkere.
Det er derfor meget vigtigt, at din profil altid er opdateret!

Rykker og erstatning

CFU's bookingsystem er opsat til automatisk at sende følgende servicemails vedr. dine lån:

  • Påmindelse om aflevering: 7 hverdage inden afleveringsfristen
  • 1. rykker: 4 hverdage efter afleveringsfristen
  • 2. rykker: 10 hverdage efter 1. rykker
    BEMÆRK: 2. rykker koster 100 kr. (ex. moms) og vil blive faktureret for ikke at overholde rettidig returdato og de omkostninger, CFU har i forbindelse med dette.
    Undgå omkostningen ved 2. rykker ved at aflevere materialet, så det er CFU i hænde senest 12 hverdage efter afleveringsfristen (se afleveringsfristen på følgesedlen eller i din lånestatus i mitCFU). Hvis materialet er bortkommet - se under 'Bortkommet materiale'.
  • Erstatningsliste: Ca. 24 hverdage efter afleveringsfristen vil din skole (kontoret eller CFU's kontaktperson) modtage en erstatningsliste. I har herefter 12 hverdage til at fremsende de manglende materialer på erstatningslisten til CFU. Ved udløb af fristen sendes materialerne til erstatningsfaktura.

Husk, at alle returvarer - også delafleveringer - skal være forsynet med en følgeseddel eller lånerens navn og skole for at sikre, at de bliver registreret hos den rigtige låner.
 

Faktura

Skolen modtager faktura på 2. rykkere og erstatninger på hver sin faktura.
Ved erstatninger lægges der (udover materialets erstatningspris) en administrationsomkostning på 150 kr. pr. faktura.
 

Kreditnota

CFU laver som hovedregel ikke kreditnota i forbindelse med erstatningssager, da du/din skole skal kontakte CFU langt tidligere i rykkerforløbet, hvis I er uenige i skolens lånestatus.
 

Bortkommet materiale

Hvis et materiale bortkommer, kan du/skolen kontakte CFU og bede om en erstatningsfaktura på materialet. Såfremt det sker senest 7 kalenderdage efter 1. rykker, undgår I 2. rykker og dermed omkostningen ifm. med selve rykkeren. Skolen modtager herefter et erstatningskrav på selve materialet.

Hvis I finder et materiale, efter I har modtaget erstatningsfaktura, kan I ikke blot sende det retur til CFU og forvente en kreditnota. Når erstatningsfakturaen er betalt, er det genfundne materiale skolens ejendom, da CFU i forbindelse med erstatningsfakturaen har nedskrevet materialet og måske også indkøbt nye materialer som erstatning.
 

Fejl og mangler ved levering

Er der fejl og mangler i leveringen, skal du/din skole kontakte CFU senest 5 hverdage efter leveringsdatoen. Herefter bortfalder enhver indsigelsesmulighed, og låneren hæfter for de materialer, som fremgår af følgesedlen og mitCFU.

Brugerservice


Kontakt brugerservice vedr. lån af læremidler

cfu@ucc.dk
4189 9110

Mandag-torsdag 11-15, fredag 11-14

Læremiddelsamling

Besøg CFU's læremiddelsamling

Københavns Professionshøjskole
Campus Carlsberg
Humletorvet 3
1799 København V