Kemi

Her kan du blandt andet læse om gratis programmer til at tegne molekyler med, både på pc, mac og iPad.

ChemSketch

ChemSketch er et gratis program til at tegne organiske molekyler i. Når molekylet er tegnet, kan det drejes rundt og vises på forskellige måde i 3D, og programmet kan også navngive det (på engelsk). De tegnede molekyler kan nemt kopieres til fx Word, PowerPoint m.m. ChemSketch kan ikke anvendes på mac eller iPad.

ChemSketch er hurtigt at lære at bruge, og det er nærmest uundværligt, både for elever og lærere, der beskæftiger sig med organisk kemi.

Der ligger en del instruktionsvideoer på Youtube. Se fx disse for at komme godt i gang med programmet:

MarvinSketch

Gratis program til at tegne molekyler i. Kan bruges både på pc og mac. Kan nogenlunde det samme som ChemSketch.

Der ligger instruktionsvideoer på Youtube. Se fx disse (på dansk) for at komme godt i gang:

Elemental (Dotmatics)

Gratis iPad-app til at tegne molekyler i. Meget nem at arbejde med. Indeholder også det periodiske system. Kan ikke vise 3D-strukturer eller navngive molekyler. Til gengæld kan der skrives kemiske reaktioner, indsættes tekstfelter, beregnes molarmasse og molekylformel m.m. Hentes i App Store.