Tværsektoriel skolebænk om demens - basisniveau hold 3

Kursusnummer 194006

Beskrivelse

Kurset er for dig, der i forbindelse med dit daglige arbejde møder mennesker med demens, og som har brug for en grundlæggende viden om demens. Du er ansat i kommune, i almen praksis eller på hospital, og du kan være: sygeplejerske, lægesekretær, social- og sundhedsassistent, bioanalytiker, radiograf, fysioterapeut, ergoterapeut, pædagog, omsorgstandplejer eller lignende.
På kurset vil du få en introduktion til den nyeste faglige viden om demens, så du bliver bedre til at opspore, møde, kommunikere, behandle, pleje og se det hele menneske bag demenssygdommen. Der vil igennem kurset være fokus på at styrke det tværsektorielle samarbejde, og kurset vil derfor give dig mulighed for at møde medarbejdere på tværs af kommuner, almen praksis og hospitaler. Derudover vil du få styrket din evne til at reflektere over og omsætte din viden i praksis. 

Indhold

- Forståelse af demensbegrebet og hjernens anatomi
- Grundlæggende viden om de forskellige demensformers årsag, symptomer, diagnostik og udviklingsfaser 
- Viden om hensigtsmæssig farmakologisk behandling og personcentreret omsorg
- Pårørendesamarbejde
- Kendskab til det tværsektorielle samarbejde mellem kommuner, almen praksis og hospitaler

Der tildeles kursusbevis ved min. 80% tilstedeværelse. 

Detaljeret program og information vil blive sendt til dig i forbindelse med tilmelding. Vi anbefaler desuden, at du gennemfører Nationalt Videncenter for Demens gratis e-learningsprogram: ABC Demens - pleje og omsorg inden kursusstart. 

Bemærk: 
I forbindelse med deltagelsen vil vi sende onlinebaserede spørgeskemaer til dig før og efter kurset. Formålet med spørgeskemaerne er, at kortlægge og evaluere dit udbytte af kurset. Du vil få tilsendt links til spørgeskemaerne via mobil og/eller email. Alle svar er anonyme, og alle oplysninger behandles fortroligt. 

Samtykke: 
Ved tilmelding af kurset giver du samtykke til, at dine indtastede informationer udveksles mellem Københavns Professionshøjskole, Region Hovedstaden og Epinion. Dit CPR-nummer udveksles ikke. Alle persondata vil blive behandlet i henhold til persondataforordningen.

Tilmeldingsprocedure og antal pladser: 
Der er plads til 31 deltagere, og pladserne fordeles af projektlederen. Ved flere end 31 tilmeldte opretter vi en venteliste. 

Målgruppe

Sygeplejerske, lægesekretær, social- og sundhedsassistent, bioanalytiker, radiograf, fysioterapeut, ergoterapeut, pædagog, omsorgstandplejer eller lignende. Vær opmærksom på, at dette kursus ikke henvender sig til læger. Der henvises til kurserne på specialiseret niveau.

Varighed

13 timer

Tid

25. og 26. februar 2019 kl. 9.00-15.30

Sted

Københavns Professionshøjskole
Campus Carlsberg
Humletorvet 3
1799 København V

Tilmeldingsfrist

21. januar 2019

Tilmelding

Tilmelding til Basiskursus om demens hold 3 (kursusnummer 194006)