Studerende forventer mere tværfaglighed på Campus Carlsberg

Campus Carlsberg havde første studiedag i dag mandag. To studerende forventer mere tværfaglighed med pædagoguddannelsen og de andre studieretninger på det nye campus.

Uddrag af artikel på folkeskolen.dk 5. september 2016

Mens solen strålede på de store, nye bygninger i Carlsbergbyen, strømmede hundredevis af studerende den første dag ind på Humletorvet og videre ind på læreruddannelsen på UCC Campus Carlsberg. Her blev de mødt af smilende personale, der uddelte æbler fra store kasser med dannebrogsflag.

De studerende blev budt velkommen i forskellige auditorier, og de lærerstuderende lyttede til velkomsttaler og forsikringer om, at skemaerne nok skal komme helt på plads om få dage.

Mere socialt og tværfagligt

Vi spurgte to af de studerende, hvad de forventer af uddannelsen. Mathilde Green, 24, fra København er lige startet som 1. års studerende på læreruddannelsen på Campus Carlsberg:

"Jeg synes, det er fedt, at der er flere uddannelser her. Jeg får mulighed for at lære nogle andre mennesker at kende. Og høre om deres interesse og passion for det, de laver. At vi er så mange studerende giver også mulighed for et stort socialt netværk", siger Mathilde Green.

Læs hele artiklen på folkeskolen.dk

Modtag Nyt fra UCC

UCC's nyhedsbrev udkommer ca. en gang om måneden, og giver dig viden om udviklingsprojekter, forskning og praksis på professionsområdet.