Reformer presser almen dannelse i skolen

Er almen dannelse ugens gæst i klassens time eller en gennemsyrende selvfølgelighed i skolen? Det diskuterede SFI-direktør Agi Csonka og højskoleforstander Jørgen Carlsen med tre kommende lærere og lederen af UCC’s læreruddannelse.

Skal almen dannelse være en lige så sjælden gæst i børns hverdag som 9. klassernes årlige karamelkastning sidste skoledag? Eller skal den almene dannelse have en lige så naturlig plads i enhver skoledag som madpakke og penalhus? Tre UCC-lærerstuderende satte under årets folkemøde den almene dannelse i skolen til debat. Det gjorde de sammen med dekan for læreruddannelsen Tove Hvid Persson, Agi Csonka, der er direktør for SFI og formand for Råd for Børns Læring samt Jørgen Carlsen, der er højskoleforstander og medlem af Etisk Råd.

På læreruddannelsen er man opmærksom på, at dannelsen er under pres som følge af de nye reformer af både folkeskole og læreruddannelse. Og den bekymring deler Jørgen Carlsen. Han advarer mod, at vi udelukkende kommer til at se børnene som nogen, der hele tiden skal præstere:

”Meget peger på, at dannelsen er under pres. Jeg hørte for nylig en forsker, der i forbindelse med skolereformen definerede frikvarteret som tid til regenerering af læringsevnen. For mig betyder det, at man selv i frikvartererne fratager børnene evnen til ucensureret at udfolde sig lidt spontant,” siger Jørgen Carlsen, der til dagligt er forstander på Testrup Højskole.

Meget mere end kompetencer

I både den nye læreruddannelse og folkeskolereformen er der fokus på kompetencemål. Og det er egentlig ikke så skidt, for alt tyder på, at målene fremmer læringen hos både børn og studerende. Men derfor er der grund til at være opmærksom på netop dannelsesaspektet, mener dekan på læreruddannelsen Tove Hvid Persson.

”Vi ved jo alle sammen, at skolen er mere end læring for den enkelte. Og på læreruddannelsen spørger vi os selv, hvad det er for kompetencer, vi skal give børnene med, så de trives og kan fungere sammen. Vi har brug for at kunne noget andet end at have fokus på det enkelte barns læring,” siger hun og påpeger, at skolen har problemer med manglende motivation og trivsel.

Dannelse, almen dannelse og uddannelse

Men hvad er dannelse og almen dannelse egentlig for nogle størrelser? Direktør i SFI Agi Csonka fortæller, at de mennesker, hun opfatter som dannede har det til fælles, at de hviler i sig selv, er vidende, fordomsfri, nysgerrige, interesserede, respektfulde, kan give andre plads og i det hele taget er godt selskab. Den anerkendte didaktiker Wolfgang Klafki taler om, at dannelse kommer til udtryk gennem tre færdigheder: Evnen til selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet.

”Det giver mening for mig, at dannelse handler om de tre ting. At være dannet er med andre ord, at man mestrer sit eget liv, kan indgå i sociale og følelsesmæssige relationer med andre mennesker, kan bidrage til og udvikle fællesskaber og at man er solidarisk og har respekt for andre,” forklarer hun.

Jørgen Carlsen nikker og argumenterer for, at almen dannelse, dannelse og uddannelse hænger tæt sammen. Almen dannelse handler om at have en bred viden og fx kende kulturkanonen. Dannelse er mere knyttet til at begå sig socialt.

”Du kan kort sagt godt være alment dannet og være en skiderik. Men du kan ikke være dannet og være en skiderik, fordi dannelsesbegrebet rummer en form for empati i sig,” forklarer Jørgen Carlsen.

Uddannelse og læring er også tæt koblet op på dannelse, så det ville ikke give megen mening, fx at gøre dannelse til et selvstændigt fag på skoleskemaet.

”Enhver sondring mellem dannelse og uddannelse er teoretisk, for det er to aspekter af samme sag. Firkantet sagt så handler uddannelse om det, du kan og dannelse om, hvem du er. Men selvfølgelig er den du er betinget af det, du kan og det, du ved,” siger Jørgen Carlsen og peger på, at man ikke kan uddannes til at svare på store eksistentielle spørgsmål som ’hvad er smukt?’, ’hvad er retfærdigt?’ eller ’hvad er vigtigt her i livet?’. Det handler alt sammen om dannelse,” siger Jørgen Carlsen.

Pest eller fest?

Han fremhæver, at konkurrencestatstankegangen sætter dannelsen og en lang række andre ikke-målbare kompetencer under pres.

”Konkurrencestaten er en pest. Det triste er, at den sætter nogle bestemte vinklinger på fx det pædagogiske felt. I stedet for at se børn som personer, ser man dem som omvandrende kompetenceprofiler. Det handler om at optimere præstationen, bruttonationalproduktet og Danmarks internationale konkurrenceevne. Men det gør, at der sker en udgrænsning af dannelsesaspektet og det ikke-målbare,” mener Jørgen Carlsen.

Agi Csonka mener ikke, at det er nødvendigt at tegne konflikten så skarpt op. Hun peger på behovet for både at fokusere på at forbedre elevernes kompetencer og alt det andet.

”Jeg er ked af, at diskussionen kommer til at handle om enten eller. Vi scorer lavt i Pisa-tests og har et dyrt skolesystem, hvor mange lærere oplever vores børn som dovne. Det, synes jeg, vi må anerkende og så oppe os lidt ved at gøre børnene lidt mere målrettede og fokuserede. Samtidigt med at vi arbejder med alt det andet – herunder dannelse,” siger Agi Csonka.

Fagene spiller sammen med dannelse

Det giver heller ikke megen mening at adskille almen dannelse, dannelse og uddannelse, for de tre begreber hænger meget tæt sammen. Fx er alle de forskellige fag, vi uddanner os i, spillebaner for dannelse. Der er dannelse i at læse litteratur, ligesom der er dannelse i at lære at opstille hypoteser i fysik. Vejen til dannelse går i høj grad gennem den viden og de erfaringer, som man får gennem fagligheden og metoderne i de forskellige fag.

”Man skal på ingen måde undervurdere viden,” siger Jørgen Carlsen og fortsætter:

”Jeg tror ikke, at man som lærer, skal tænke så meget i, hvordan man får den almene dannelse ind i skolen, for det sker automatisk, blandt andet når eleverne ser på dig som eksempel og forbillede.”

Han opfordrer til, at man som lærer fæster lid til sine egne sansninger og sin egen intuition. Hans bedste råd til lærerne er: Lev et sjovt liv. Berus jer – i digte, i kunst, i litteratur og musik og vær interesserede i andre mennesker og jeres omverden.

”Kom kort sagt i overskud med tilværelsen, for hvis man ikke er det, er det vanskeligt at give noget til sig selv eller andre,” siger Jørgen Carlsen.

Tal om dannelse

En af de kommende lærere er Mette Langbæk Nielsen. Hun er tredje årsstuderende på UCC’s læreruddannelse og har netop arbejdet med dannelsesbegrebet på et modul i filosofi og i sin praktik på en folkeskole.

”Jeg savner, at skolen også er et sted, hvor vi taler om tvivl, usikkerhed og uroen om det uvisse. For en del af vores kerneopgave er jo netop, at vi skal lære børnene at stå over for uvished i deres liv hver dag,” siger Mette Langbæk Nielsen.

Hun bakkes op af Agi Csonka der peger på vigtigheden af, at man tager snakkene om dannelse ude omkring på lærerværelserne, skolerne og uddannelsesstederne.

”Vi skal have denne her type diskussioner ude på lærerværelserne, om hvad dannelse betyder for os i praksis. På den måde får alle lærere et  grundlag og en bevidsthed om dannelse at arbejde videre med,” siger Agi Csonka.

Vil du høre de spørgsmål som UCC’s lærerstuderende stillede Agi Csonka og Jørgen Carlsen mener om almen dannelse og skolen, så se hele deres debat.

Kontakt

Tove Hvid Persson

Dekan og formand for den nationale styregruppe for udvikling af Ny Læreruddannelse.

E-mail: THP@ucc.dk, tlf. 4189 7483
 

Debat om almen dannelse

Mere almen dannelse

Undervisere på UCC’s læreruddannelse arbejder i øjeblikket på et undervisningsmateriale om almen dannelse.

Kontakt
Ane Kirstine Brandt: 
akb@ucc.dk, 41 89 75 11
Mette Marie Kokholm: 
mmgk@ucc.dk41 89 76 59