Pædagogiske mål skal ned på gulvet

Pædagoger og ledere skal have bedre redskaber til at udvikle den pædagogiske praksis i hverdagen. Derfor har Rudersdal kommune indledt et treårigt udviklingsprojekt, hvor alle fra gulv til direktion bliver uddannet i aktionslæring.

Det skal være slut med abstrakte læringsplaner og dokumentation for dokumentationens skyld. Derfor har Rudersdal kommune for nyligt iværksat et treårigt udviklingsprojekt, hvor alle på børneområdet lige fra pædagogmedhjælpere til forvaltningschefer og psykologer skal uddannes i aktionslæring.

Metoden går ud på, at man systematisk arbejder med konkrete mål og vidensindsamling, der knytter sig tæt til hverdagen i den enkelte institution. Blandt andet ved at observere den pædagogiske praksis og evaluere på, hvordan man konkret kan gøre tingene anderledes.

”Rudersdal kommune har valgt at uddanne alle i didaktisk aktionslæring, fordi metoden kombinerer systematisk arbejde med dokumentation, hvor fokus er på udviklingen af det pædagogiske arbejde i dagligdagen,” fortæller ph.d. og cand. psych. Søren Smidt, der er konsulent fra UCC og tovholder på projektet.

For børnenes skyld

Inden projektet gik i gang, foretog Søren Smidt i 2013 en analyse af samtlige virksomhedsplaner og pædagogiske handleplaner på dagtilbudsområdet i Rudersdal kommune, og han konkluderede, at der stod stort set det samme i dem, og at mange af målene var meget generelle og almene.

Det er baggrunden for aktionslæringsprojektet og årsagen til, at kommunen nu har fået dispensation til at udforme læringsplanerne centralt i forvaltningen, så institutionerne i stedet kan koncentrere sig om at fokusere på arbejdet med børnene og konkrete mål, som de selv er med til at sætte.

”Det er godt med dokumentation og refleksion, men det skal helst være sådan, at medarbejderne føler, at de gør det for børnenes skyld og ikke for forvaltningens skyld. Og derfor er det også vigtigt, at de mål, som institutionerne arbejder med, udspringer af deres egen undren eller en konkret problemstilling, som de oplever i hverdagen,” siger Søren Smidt.

Et nemt værktøj

De ansatte indenfor Børneområdet i Rudersdal kommune har indtil videre været igennem de første obligatoriske kursusforløb i aktionslæring, og det er Søren Smidts oplevelse, at deltagernes indstilling generelt er positiv. Det gælder også medarbejderne i Børnehuset Skovstjernen, hvor pædagogmedhjælper Mihaela Suru glæder sig over at have fået et fælles redskab, som hun og kollegaerne kan bruge i det daglige arbejde:

”Mange af tingene gør vi allerede uden at tænke over det, men jeg synes, det er enormt dejligt at have en konkret model med et tydeligt skema, som vi kan bruge igen og igen og vende tilbage til undervejs i aktionslæringsforløbet, hvis der er noget, vi har overset,” siger Mihaela Suru.

Hun har været pædagogmedhjælper i Skovstjernens vuggestue i otte år og er i øjeblikket i gang med et aktionslæringsforløb, hvor hun sammen med de andre pædagoger på stuen arbejder med, hvordan de kan skabe en god modtagelse af børnene om morgenen. De indledende trin er på plads, og snart skal de til systematisk at skrive deres observationer ned.

”Selvom jeg ikke er uddannet pædagog, synes jeg på ingen måde, at det er en udfordring at skulle bruge metoden i praksis. Den er nem at gå til for alle. Og det er min fornemmelse, at både medhjælpere og pædagoger ved, hvad de skal gøre,” siger Mihaela

Faglighed på dagsordenen

Leder af Børnehuset Skovstjernen, Susanne Larsen, er også begejstret for metoden og ser en stor fordel i, at aktionslæringsmodellen er så konkret.

”Jeg synes, det er et super godt projekt. Det er positivt, at kommunen sætter pædagogisk faglighed på dagsordenen, og jeg tænker, at aktionslæringsmodellen er det helt rigtige redskab at bruge, fordi det er så praksisnært,” siger Susanne.

Hun peger på, at modellen med de forskellige step undervejs vil gøre alle i huset bedre til at fokusere på konkrete mål og dermed også gøre det nemmere at evaluere og ændre på praksis i hverdagen.

Den eneste udfordring er at få skabt den nødvendige tid og rum til refleksion, men ifølge Susanne er det noget, der med fordel kan integreres i hverdagen:

”Jeg kan ikke opfinde mere tid, men jeg kan hjælpe med at skabe rum i hverdagen, så der er mulighed for at reflektere systematisk. Fx ved at ophænge plancher, medarbejderne kan skrive på, og ved at gøre aktionslæring til et fast punkt på pædagogmøder og afdelingsmøder. Det tror jeg på, nok skal lykkes.”

Om aktionslæring

Idéen med et aktionslæringsforløb er, at det skal resultere i en konkret ændring i praksis. Et forløb starter med, at pædagogerne og medhjælperne ude i de enkelte institutioner vælger et tema, der passer til der, hvor de er i den daglige praksis med børnene. Når det er gjort, opstiller de et mål for, hvordan de ønsker, at praksis skal være. Det kan for eksempelvis være at blive bedre til at håndtere konflikter mellem børnene eller et ønske om en mere rolig modtagelse af børnene om morgenen. Herefter samler de viden ind og sætter nogle aktioner i gang, som de prøver af over en periode. Og til slut evaluerer de på, hvad der skal til for at nå det opsatte mål.

Kontakt

Medarbejdere med campusrenderinger på tøjet

Skal vi samarbejde?

Ring til vores projektkontor og hør mere om skræddersyede forløb tilpasset netop jeres behov.

T: 4189 7220
M: kompetenceudvikling@ucc.dk

UCC og aktionslæring

Modtag Nyt fra UCC

UCC's nyhedsbrev udkommer ca. en gang om måneden, og giver dig viden om udviklingsprojekter, forskning og praksis på professionsområdet.