Optagelse: Intet system er perfekt

Blaagaard undervisning
Der findes ikke et retfærdigt optagelsessystem, som løser alle problemer på én gang, skriver UCC's kvalitetschef Ingemai Larsen i debatindlæg.

Debatindlæg af UCC's kvalitetschef Ingemai Larsen, bragt i Politiken 8. august 2016.

Igen i år er optagelsessystemet til debat og ikke uden grund; for de unge, der modtager et afslag, er det selvfølgelig en skuffelse ikke at komme ind på drømmestudiet. Og for uddannelsesinstitutionerne, der skal vælge mellem et af og til kæmpemæssigt ansøgerfelt, er det heller ikke morsomt at skulle sige nej tak til en ung motiveret ansøger.
 
En række politikere efterlyser et bedre optagelsessystem, og i sin leder 3.8. følger Politiken trop. Men Politiken begår samme fejl, som en række debattører også gør, nemlig at undlade at gøre det klart, at der ikke findes et optagelsessystem, som løser alle problemer, og at ' retfærdighed' er et relativt begreb.
 
Inden vi reformerer systemet, må vi blive skarpe på, hvilke problemer vi faktisk søger at løse. Ønsker vi et optagelsessystem, der understøtter social mobilitet, viser aktuel forskning fra blandt andet Danmarks Evalueringsinstitut og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, at det ikke nødvendigvis er sagen at udvide kvote 2 og slet ikke at lægge vægten på den motiverede ansøgning. Unge fra lavtuddannede hjem står ringere stillet, når de skal opfylde de svært definerbare kriterier for en motiveret ansøgning. Det kan være en bitter pille at sluge for tilhængerne af denne model, herunder SF's uddannelsesordfører. For de gode intentioner bag forslaget om at skrotte karaktererne mangler ikke. Andre, fra eksempelvis LA, forsvarer et system, der klart favoriserer de bogligt dygtigste, men uden at overveje, hvilke potentielt dygtige studerende uddannelsesinstitutionerne hermed går glip af. Mange andre begrundelser er fremme.
 
Et bedre optagelsessystem skal, som Politiken noterer, skabe bedre læringsmiljø, det skal skabe bedre studerende (hvad det så er?), og de skal sikre bedre gennemførelsesprocenter.
 
Disse tre mål kommer man ikke nødvendigvis i hus med ved brug af samme metode i form af et reformeret optagelsessystem, og desto vanskeligere bliver det, når systemet ifølge Politiken også skal være mere retfærdigt og nuanceret end i dag, hvor »alt for mange kommer ind uden de rette kvalifi-kationer«. Hvad mener man med det? Hvad er et retfærdigt optagelsessystem, og i hvis perspektiv er det retfærdigt? Politiken er for hurtig i vendingen, for upræcis og blander for mange ting sammen.
 
Og en ting er sikker. Set i ansøgernes perspektiv bliver der ikke flere uddannelsespladser på de mest attraktive uddannelser af, at vi indfører teste, samtaler og motiverede ansøgninger. Der vil stadig blive udsendt et anseligt antal afslag. Det retfærdige system afhænger af øjnene, der ser.
 
Det er ikke en grund til, at vi skal undlade at reformere optagelsessystemet, for der er bestemt plads til forbedring, og vi kan arbejde på at minimere uhensigtsmæssige barrierer. Og derfor er det godt og rigtigt at give større frihed til de videregående uddannelser, så de i højere grad end aktuelt kan designe systemer, der passer til deres uddannelser. En anden mulighed ville være at nedsætte en national arbejdsgruppe, som løfter debatten ud af en politiserende og interessebestemt ramme og over i en kreds af erfarne uddannelsesfolk og forskere, der har evne og mod til at hæve sig over såvel (blok) politiske som institutionsafhængige dagsordner.
 
Indledningsvis kunne debattørerne imidlertid stå sig godt ved åbent at melde ud, at der er fordele og ulemper forbundet med alle løsningsforslag, og ved at være eksplicitte omkring deres succeskriterier og fortælle, hvad det præcist er, de ønsker at opnå.
 

Modtag Nyt fra UCC

UCC's nyhedsbrev udkommer ca. en gang om måneden, og giver dig viden om udviklingsprojekter, forskning og praksis på professionsområdet.