Ny leder af bornholmsk lærer- og pædagoguddannelse

Skoleder på Rønneskolen Andreas Grosbøll er netop tiltrådt som ny leder af UCC’s lærer- og pædagoguddannelser på Bornholm.

Det er en lokal skoleprofil, der fra 1. august 2017 bliver uddannelsesleder på UCC Bornholms pædagog- og læreruddannelser. Andreas Grosbøll har i tre år været skoleleder på Rønneskolen, som er en distriktsskole fordelt på tre matrikler, og han har tidligere bl.a. været leder af voksenområdet inden for Psykiatri og Handicap i Bornholms Kommune. 

”Med Andreas Grosbøll får vi en uddannelsesleder, der har indsigt i både skoleområdet og det pædagogiske område. Han har stor erfaring med personaleledelse og forandringsledelse og er stærkt optaget af udvikling af lærings- og studiemiljøer. Samtidig har vores nye uddannelsesleder et bredt kendskab til de bornholmske uddannelsesinstitutioner og skoler, hvilket bl.a. bliver værdifuld i forbindelse med UCC Bornholms indflytning i den kommende Campus Bornholm,” siger Lisbeth Harsvik, uddannelsesdirektør i UCC.

Andreas Grosbøll er 42 år og afløser uddannelsesleder på UCC Bornholm, Inger Jessen Kaspersen, der går på pension.