Når pædagogerne får plads, blomstrer pædagogikken

Liv og Læring
UCC’s store Liv og Læring-projekt satte et flot punktum med forskningsresultater, børneplakater, skuespil og debat, da cirka 50 af de pædagoger, ledere og medhjælpere, der har deltaget i projektet, var til konference 8. april.

”Vores faglighed er blevet endnu højere, og projektet har gjort en kæmpe forskel. Vi har fået væsentligt flere projekter i institutionen, siden projektet startede, og det er vel at mærke projekter, vi føler ejerskab for, fordi vi selv har skabt dem for at styrke den pædagogiske kvalitet.”

Sådan sagde Malene Dideriksen, souschef i Børneinstitutionen Islemark i Rødovre, der er en af de fem dagtilbud, der har deltaget i det treårige forskningsprojekt ’Liv og læring – i fremtidens daginstitution’.

I alt deltog ca. 100 pædagoger, ledere og medhjælpere fra Rødovre, Ishøj og Høje-Taastrup kommuner – samt forvaltningsfolk, UCC-forskere og -konsulenter ­– i afslutningskonferencerne, der blev afholdt både den 7. og 8. april. Der blev spidset ører, stillet spørgsmål og debatteret i løbet af de to eftermiddage, der også gav plads til grin, netværk i pauserne og kig på flotte materialer udviklet under projektet.

Hvad er der brug for – og hvad er forhindringerne?

”Projektet har givet daginstitutionerne et frirum, hvor de kan udvikle det pædagogiske arbejde. Både børn og voksne ved, hvad de ønsker sig, når det gælder daginstitutionen – og gennem bl.a. fremtidsværksteder og børneværksteder har vi i projektet fået stor viden om, hvad der er brug for i daginstitutionerne – og hvad der forhindrer at det kan lade sig gøre i dagligdagen,” sagde Mia Husted, ph.d. og docent i UCC’s forskningsafdeling.

Sammen med Unni Lind fra UCC’s pædagoguddannelse præsenterede hun de vigtigste pointer fra forskningsprojektet, der er blevet gennemført fra 2013-16, og som senere på året munder ud i en række forskningsrapporter.

Forskning med afsæt i praksisfeltet

”I fem institutioner har ledere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og køkkenpersonale produceret viden, som ikke kun kommer jeres institutioner og kommuner til gavn – men jo også dagtilbudsområdet på landsplan og vores pædagoguddannelse, som vi har samarbejdet tæt med. Overordnet kan vi se, at I som pædagoger og andre medarbejdere i høj grad sætter jeres faglighed i spil, når I får de rigtige rammer til det. At pædagogikken blomstrer, når I får tid og plads. Vi kan også se, at små børn både har viden og holdninger til det gode daginstitutionsliv, når vi lytter til dem,” sagde Mia Husted til deltagerne.

”Der er sat en masse spændende projekter i gang, hvoraf en del vil leve videre - måske i en ny form. Der er i høj grad tale om forskning og udvikling med afsæt i praksisfeltet i modsætning til de mange andre krav vi ser, der kommer oppefra og udefra,” sagde Unni Lind.

Maleværksteder og haveprojekter

Fra daginstitutionen Regnbuen i Ishøj fortalte pædagogmedhjælper Heidi Drøscher om et konkret pædagogisk projekt i forbindelse med Liv og Læring-projektet:

”Vi har arbejdet ihærdigt med et udeværksted, hvor børnene kan male og lave andre spændende ting, uden at vi skal tænke på, om det sviner. Det gør en stor forskel, at vi kan gå i gang med det samme uden at skulle dække af og sætte tid af til at gøre rent bagefter,” siger Heidi Drøscher, der også nævner, at det pædagogiske personale har fået mere fokus på at være positive i samarbejdet.

Andre institutioner har lavet haveprojekter, fået børnene ud i køkkenet eller lavet rytmik på nye måder. Alle har gennemført børneværksteder, hvor resultaterne i form af flotte plakater hang over alt på væggene til konferencen.  

Oleeee … Vi venter kun på dig

Undervejs illustrerede to dygtige skuespillere pointer fra projektet på scenen.

For eksempel om en leder og et væld af medarbejdere, der afbryder ham med vigtige beskeder. Det lød cirka sådan her:

”Hej, jeg hedder Ole, jeg er leder af Solgården. Jeg har en… udfordring vil jeg kalde det. Med tid.”

”Oleee … Lis er syg. Hun har blindtarmsbetændelse.”

”Det var ikke godt. Jamen, det … Nå, hvor kom jeg fra? Jo, tid! Altså, jeg har fundet en form for balance nu. Med tiden. Jeg tænker på tid sådan mere op ad og ned ad.

”Oleee … Der er et projekt i september, der hedder Sund ved skov og strand. Kommunen har lige ringet.”

”Det var da dejligt, eller … Nå! Balancen. Med tiden.”

”Ole, jeg er gravid.”

”Jamen, tillykke da.”

”Ja, jeg går på barsel nu, så der er ikke andre på stuen.”

”Nå! Jamen så … Men lige hurtigt: Det der med tid. Det går bedre nu, fordi …

”Ole, jeg vil gerne sige op.”

”Sige op? Nu?”

”Ja, her er det på skrift”.

”Javel. Nå, jamen, så…”

”Oleee? Kommer du? Det er spisetid. Vi venter på dig. Kom nuuu ...”

”Spisetid? Uh, her dufter også godt. Nu står jeg godt nok lige og fortæller om min tid og det med balancen …

”Jamen, du ved da godt, at børnene selv har dyrket grønsager og lavet grønsagsgryde, og de er så stolte, og vi venter kun på dig!”

”Ja, men så … Jamen, så kommer jeg da!”

Og så går Ole.

Børn stak af fra dialogisk læsning

I et andet sjovt og alvorligt skuespil forsøgte to engagerede pædagoger at finde tid til et Afrikaprojekt på tværs institutioner. De bladrede gennem deres kalendere, der var proppede med især kommunale projekter om alt fra sundhed til sprog og motorik – og de endte med at skulle cirka et år frem, før de overhovedet havde tid til at mødes.

Ifølge en forvaltningschef i salen gav både projektets pointer og skuespil stof til eftertanke:

”Det er vigtigt. at der er balance mellem projekter, der kommer fra os og fra institutionen selv. Det er noget, vi skal være opmærksomme på,” lød det.

Et andet skuespil viste to børn, der havde gemt sig fra hele ’læreplanscirkusset’ i institutionen.

Efter dét sagde en pædagog i salen: 

”Det berørte mig meget med drengen i skikkelse af skuespilleren, der sad og sang – og så skulle han være med til dialogisk læsning, som vi jo betragter som en legende aktivitet. Børnene har deres eget liv, deres børneliv, som vi som pædagoger skal tage vare på – at synge for sig selv, gemme sig, have hemmeligheder sammen og bare lege for legens egen skyld. Jeg synes, at projektet her er supervigtigt og tænker, at det netop - fordi det er så bottom down-styret - faktisk er projektet ret anderledes end den aktuelle den politiske virkelighed, hvor alt skal måles og vejes.” 

Modtag Nyt fra UCC

UCC's nyhedsbrev udkommer ca. en gang om måneden, og giver dig viden om udviklingsprojekter, forskning og praksis på professionsområdet.