Kronik i Information: Den ’dygtige’ lærer er en del af problemet

Inklusion
Lærerne lever faktisk op til politikernes forestilling om ’den gode undervisning’, men dermed bliver de en del af problemet og ikke løsningen på folkeskolens inklusionsudfordring, skrev Sine Penthin Grumløse, adjunkt ved UCC, og Lotte Hedegaard-Sørensen, lektor ved Aarhus Universitet forleden i en kronik i Information.

Kronik i Information, 2. april 2016: 

De seneste 25 år har vores politikere forsøgt at løse to udfordringer for folkeskolen: Hvordan kan den blive bedre, og hvordan kan flere børn blive en del af dens fællesskab?

Skolepolitikerne på Christiansborg har ønsket at sikre rammerne for den bedste skole. Det er helt forståeligt. Hvad der til gengæld er vanskeligt at forstå er, hvorfor de ikke i højere grad har kigget på skolens udfordringer og den skoleforskning, der på forskellig vis viser, hvordan skolepolitikken er kommet til at skyde ved siden af.

I dag mødes lærerne af tre samtidige krav: læring, inklusion og trivsel. Med andre ord skal de sørge for, at alle børn lærer så meget som muligt; at betydningen af social baggrund bliver reduceret; og at børnene har et godt klasserumsklima, hvor alle deltager og trives. Krav, som kan være ualmindeligt vanskelige at realisere på samme tid.

Derfor er det på høje tid, at vi giver skolepolitikken et kritisk eftersyn. Til det formål har vi sammen med en gruppe lærere undersøgt, hvordan og hvorvidt de skolepolitiske ambitioner overhovedet er mulige at indfri. Vi har kigget med i klasser, hvor yderst kompetente lærere underviser, og vil i det følgende præsentere to overordnede bud på, hvad der går galt i undervisningen.

Men allerførst er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan de seneste 25 års skolepolitik har sat lærerne under voldsomt krydspres.

Boglancering: Lærerfaglighed, inklusion og differentiering

Modtag Nyt fra UCC

UCC's nyhedsbrev udkommer ca. en gang om måneden, og giver dig viden om udviklingsprojekter, forskning og praksis på professionsområdet.