Kobling mellem forskning og uddannelse sker ikke med et snuptag

Onsdag den 10. maj inviterede Danske Professionshøjskoler og EVA til konference om vidensflow mellem forskning, uddannelser og praksis på UCC’s Campus Carlsberg.

Formålet med konferencen var at præsentere og diskutere udfordringer, muligheder og videre udvikling af professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsopgave. UCC’s rektor, Laust Joen Jakobsen startede med at byde velkommen og glædede sig over at huse et arrangement om så vigtigt et emne.

Laust Joen Jakobsen
UCC's rektor, Laust Joen Jakobsen, byder velkommen

EVA’s direktør, Mikkel Haarder, fulgte efter med en introduktion til dagen. ”Koblingen mellem forskning og uddannelse sker ikke med et snuptag, ved at man lægger forsknings- og udviklingsaktiviteter på professionshøjskolerne. Så hvordan kan professionshøjskolerne få forskning og udvikling ind i undervisningen, så det løfter uddannelsernes kvalitet? Det er en udfordring, som vi skal løfte i flok på tværs af universiteter og professionshøjskoler – vi skal løfte blikket fra de institutioner, vi kommer fra,” lød det fra Mikkel Haarder.

Afsættet for konferencen var EVA’s analyser af professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsbasering og udgivelsen af PROFVIDEN, som er professionshøjskolernes årlige status på sektorens forsknings- og udviklingsaktiviteter. Begge dele er netop udkommet. Chefkonsulent Camilla Thorgaard stod for at præsentere EVA’s analyse af sammenhængen mellem forsknings- og udviklingsopgaver og undervisning.

Læringsmiljøer med tæt kobling til forskning

Rapporten bygger på interview med forskningschefer, uddannelsesledere og medarbejdere på alle syv professionshøjskoler. Alle professionshøjskolerne arbejder med at styrke de enkelte medarbejderes forskningskompetencer, men undersøgelsen viser også, at professionshøjskolerne oplever udfordringer med at koble forskning og uddannelse i praksis.

”Det varierer meget, i hvilket omfang den enkelte medarbejder selv er ansvarlig for, at der sker en kobling. Nogle steder er det i for høj grad op til den enkelte medarbejder at sikre koblingen. Samtidig har der primært været fokus på at etablere aktiviteterne og i mindre grad på, hvordan de bedst bidrager til videngrundlaget på uddannelserne,” fortalte Camilla Thorgaard. Meget anvendelsesorienterede professioner kan fx have svært ved at inddrage forskningen i undervisningen, og for nogle professionshøjskoler er det stadig meget nyt at have forskning, så man er i gang med at opbygge et forskningsmiljø og er derfor ikke nået så langt ift. at få koblet forskning og undervisning.

Camilla Thorgaard
Camilla Thorgaard fremlagde EVA's rapport om koblingen mellem forskning og uddannelse

Oplægget mundede ud i en række opmærksomhedspunkter, der kan være et udviklingspotentiale i – fx inddragelse af medarbejdere med forskningskompetencer i teambaseret opgaveløsning i undervisningen og inddragelse af de konkrete projekter på uddannelserne til gavn for de studerende. Camilla Thorgaard sluttede af med en opfordring til, at man sætter fokus på arbejdet med omsætning af viden – at gøre viden tilgængelig for professionerne.

Professionerne skal have selvstændig dømmekraft

Rektor på Professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, fik derefter lov til at kommentere på EVA’s analyse og blev bl.a. spurgt af moderator Jes Stein Pedersen, hvor lang tid der skal gå, før koblingen mellem forskning og undervisningen fungerer. Til det svarede Stefan Hermann: ”Der går mange år, før vi er, hvor vi skal være. Vi taler om, at professionshøjskolerne får 2-3 % af de samlede offentlige forskningsmidler, men vi uddanner over 30 % af alle studerende. Vi kommer aldrig i mål – det er en velkendt problemstilling, at forholdet mellem forskning og god undervisning er svært, men om 10 år vil vi være nået langt.”

Men hvorfor overhovedet denne akademisering af professionsuddannelserne? ”Forsknings- og udviklingsaktiviteter handler om at styrke både det håndværksmæssige element i fagene og professionernes refleksion over sig selv. Forskning på professionshøjskolerne er også at øve og udvikle en dømmekraft – det er en kritisk disciplin, som skal gøre vores professioner i stand til fx at vurdere, om en test er en god eller dårlig test, om en læringsplatform er god eller ej og så videre,” sagde Stefan Hermann.

Studerende indsamler empiri

Dagen bød også på et indblik i UCC-lektor Unni Linds ph.d.-projekt, som er et af de projekter, der præsenteres i årets udgave af PROFVIDEN. Projektet handler om sammenhængen mellem pædagogers arbejdsmiljø i daginstitutionerne og børns trivsel, og Unni Lind har fået inspiration til projektet fra sit eget mangeårige arbejde inden for feltet. Som et led i projektet blev en række pædagogstuderende i forbindelse med deres 3. praktik bedt om at fotodokumentere de episoder, hvor de oplevede trivsel eller ikke-trivsel i løbet af praktikken, i et såkaldt snap log. Efterfølgende har Unni Lind sammen med de studerende bearbejdet deres snap logs i mindre grupper.

Tilhørere vidensflow
Knap 100 mennesker var samlet til konferencen på Campus Carlsberg

”De studerende oplevede fx, at når to medarbejdere diskuterede over frokosten, blev de selv og børnene stille – stemningen mellem personalet satte sig i de studerende og i børnene. Og det samme var tilfældet, når der var god stemning personalet i mellem.” Grupperne, som blev brugt til at analysere de studerendes fund, blev også et frirum, hvor der var plads til at tale om den pædagogiske praksis. ”Det blev tydeligt, at de studerende blev udfordret på deres faglige idealer, og det, de er i gang med at lære som pædagogstuderende,” fortalte Unni Lind. Ph.d.-projektet har kun været i gang i et års tid, så det varer lidt endnu, inden der kan præsenteres egentlige fund fra projektet.

Britisk inspiration

Inddragelse af studerende var også på tapetet senere på dagen, da den britiske professor Helen Walkington lagde ud med at slå fast, at hun mener, at alle studerende bør inddrages i forskning. På Oxford Brookes University, hvor Helen Walkington er ansat, bliver de studerende gradvist inddraget i flere og mere komplekse forskningsopgaver i løbet af deres bacheloruddannelse. Walkington præsenterede også en lang række konkrete måder, man kan inddrage de studerende og understøtte deres forståelse af forskning på.

Helen Walkington
Professor Helen Walkington fra Oxford Brookes University inspirerede til inddragelse af studerende i forskning

Når nu de studerende er blevet inddraget i forskningen og medvirker til at frembringe spændende resultater, er det afgørende, at de får mulighed for at formidle resultaterne til en bredere kreds. I Storbritannien afholdes en række konferencer, som specifikt handler om studerendes involvering i forskning, og som de studerende kan deltage i, så de bl.a. kan opleve at skulle præsentere for et autentisk publikum.

Eftermiddagen bød bl.a. på præsentation af EVA’s rapport om samarbejdet mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling. Andre talere på dagen var direktør Steffen Bohni, Gribskov Kommune, analysechef Merete Konnerup, Trygfonden, rektor Hanne Leth Andersen, RUC, chefkonsulent Dina Madsen, EVA, områdechef Jakob Rathlev, EVA, og Camilla Wang, UC Sjælland.

Fotograf: Carsten Lundager

Modtag Nyt fra UCC

UCC's nyhedsbrev udkommer ca. en gang om måneden, og giver dig viden om udviklingsprojekter, forskning og praksis på professionsområdet.