Har vi overhovedet en folkeskole i verdensklasse?

Der skal arbejdes målrettet for at etablere skoleklasser, hvor alle børn har de bedste betingelser for at lære og dermed trives som elever i skolen. Alt andet er både menneskeligt og økonomisk uansvarligt, mener skolefolk

Debatindlæg i Kristeligt Dagblad 15. november 2016

VI HAR IGENNEM mange år vidst, at den danske folkeskole er en skole, vi skal være stolte af. Selvstændige elever i en skole med fokus på fællesskab og demokrati har bragt os i verdensklasse, og vi ved, at lærere og ledere gør alt, hvad de kan for at levere undervisning, der lever op til folkeskolens ry. Men vi ved også, at der er nogle udfordringer i folkeskolen, som vi bør have langt mere fokus på, end vi har, og som for nemt forsvinder med de rosende ord om folkeskolens tilstand. På nogle punkter har folkeskolen det skidt, og det skal vi gøre noget ved.

I inklusionens navn møder vi børn i skolen, som ikke trives. Intentionen om at ville favne forskellige børn i det samme undervisningsfællesskab er god, men der er noget galt, når man ikke har blik for, hvordan det kan lade sig gøre at etablere en undervisning, der kan favne alle børn.

Der skal arbejdes målrettet for at etablere skoleklasser, hvor alle børn har de bedste betingelser for at lære og dermed trives som elever i skolen. Alt andet er både menneskeligt og økonomisk uansvarligt.

SKAL VI GØRE DET BEDRE, skal vi have fokus på, hvordan børn fungerer i undervisningen, og på skolerne skal der etableres bedre betingelser for, at alle børn kan lykkes som elever. Et barn skal ikke tage til takke med at være på tålt ophold i en klasse. Det fremmer ikke udbyttet af undervisningen.

Børn lærer noget, når de har gode betingelser i undervisningen. Det vil sige, når hvert enkelt barn bliver inddraget i en undervisning, der tager hånd om barnets konkrete behov. Sådan en undervisning hiver den enkelte lærer ikke bare ud af ærmet. Sådan en undervisning kræver en fælles og vedvarende opmærksomhed på klassens børn, gode lærerfaglige vilkår, pædagogisk overskud og ikke mindst en ledelsesmæssig anerkendelse på alle kommunale niveauer af, at børn deltager forskelligt i den samme undervisning, hvorfor rammerne for undervisningen skal tilgodese dette konkret.

Skal den danske folkeskole understøtte fællesskabet og fungere som et demokratifremmende element i børns liv, må vi holde fast i, at skolens undervisning sker i fællesskaber. Den enkelte elevs udbytte af undervisningen kan ikke reduceres til individuelle processer, der er løsrevet klassens øvrige elever.

VI SER, AT NOGLE LÆRERE ser sig nødsaget til at praktisere en stærkt individualiseret undervisningsform. Det er et tydeligt tegn på, at der er noget i folkeskolens nuværende praksis, der ikke fungerer hensigtsmæssigt. Der er noget grundlæggende galt, når klasseundervisningen opgives, og undervisningen reduceres til at være det enkelte barns arbejde med individuelle læringsmål: ”Eleverne kører efter ugeplan, arbejder selv og hjælper hinanden. Men der er meget, de ikke får lært,” konkluderede en række lærere på en skole nordvest for København i januar 2016. Det går ikke.

Skal den danske folkeskole fungere som en skole, der fremmer fællesskabet og vores demokrati, skal vi holde fast i klasseundervisningen og dermed de sociale færdigheder, som børn lærer, når de har en dagligdag sammen. En sund skole kan både sikre det enkelte barn den rette undervisning og lære børnene at fungere sammen i det danske samfund.

Det er en lærerfaglig opgave, som vi ikke skal give køb på, men som kræver, at disse års skolepolitikker og skoleledelser gør det muligt at tilrettelægge en undervisning, der tilgodeser børnenes behov for og deltagelse i og lærernes vilkår for undervisning. Det er uambitiøst at gøre andet, og vil vi have en skole i verdensklasse, så er det tvingende nødvendigt.

Læs debatindlæg i Kristeligt Dagblad

Modtag Nyt fra UCC

UCC's nyhedsbrev udkommer ca. en gang om måneden, og giver dig viden om udviklingsprojekter, forskning og praksis på professionsområdet.