Flere brain breaks – mindre stol og bord

Hvordan lever vi op til den nye folkeskolereforms krav om en mere fysisk aktiv skoledag? Sådan lyder et af de mange spørgsmål, Sommeruni 2014 inspirerer lærere og pædagoger til at finde svar på.
En stol, et bord, et stillesiddende og lydhørt barn, en vidende lærer der bare taler og taler. Er det kerneingredienser i god undervisning? Nej, ikke ifølge den nye folkeskolereform, der lægger op til, at skoleelever bevæger sig flere gange i løbet af en skoledag, og at fysisk aktivitet også bliver anvendt som læringsmetode. Men det er sin sag at gøre ambitionerne i reformen til virkelighed i en konkret praktisk skolehverdag, og derfor deltager 3.500 københavnske lærere, pædagoger og ledere fra den 4. til den 6. august i Sommeruni 2014,  hvor folkeskolereformen bliver vendt og drejet, og  hvor to ud af i alt tyve temaer netop handler om ”Bevægelse i skoledagen” og ”Fysisk aktive og sunde børn”. ”Det kræver rigtig meget mental styrke og vedholdenhed fra både lærere og pædagoger at få mere fysisk aktivitet ind i timerne,” siger Inge Regnarsson, der er underviser og koordinator hos UCC. Hun uddyber: ”Stol og bord- undervisningen er nærmest kulturelt indlejret i os, og derfor er der behov for rigtig meget inspiration til, hvordan vi rent praktisk arbejder med vores viden om, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på børns koncentration og indlæring, og hvordan vi med et opbrud i stol-bord organiseringen skaber andre og bedre læringsmiljøer.”

Input til undervisningsflow

Det kræver stor faglighed, energi og vilje at orkestrere undervisningen, så den er mere varieret og for eksempel indeholder såkaldte brain breaks, der er pauser med fysiske øvelser, der ikke kun fremmer læringen men i lige så høj grad understøtter trivsel, relationer og fællesskaber, lyder det fra Inge Regnarsson. ”Der vil ikke være tale om, at de hidtil anvendte læringsmetoder pludselig er ubrugelige, men blot at de med fordel kan suppleres af nye,” understreger hun: ”Der findes i forvejen rigtig mange forslag til indholdet i de såkaldte brain breaks. Men hvordan og hvornår skal de finde sted? Hvornår skal eleverne sidde og lytte, op at stå, løbe med mere? Dette er der skrevet mindre om. Kan eleverne for eksempel med fordel bevæge sig, når de lærer grammatik? Og hvornår er det legitimt, at eleverne rejser sig, går og står – i stedet for at de sidder fastlåste på stolen ved et bord? Dette er netop den didaktiske opgave, og den praktiske planlægning af undervisningsflowet bliver således den store udfordring.” Sommeruniversitetets temaer ”Bevægelse i skoledagen” og ”Fysisk aktive og sunde børn” vil også give indspark til, hvordan skolens fysiske omgivelser kan udvikles og udnyttes til at fremme bevægelse.

Uudnyttet potentiale

Inge Regnarsson mener, at der er så meget flimmer i folkeskolereformen, og at det kan skygge for, at det giver rigtig god mening, at der nu lægges op til, at hele bevæge- og sanseapparatet kommer i spil i undervisningen. Al læring befordres af en kropslig dimension: ”Mange lærere oplever det, som om politikerne har hevet tæppet væk under dem. Og det er synd, hvis det forhindrer dem i at se, at der er et kæmpe uudnyttet potentiale i at finde og udvikle andre læringsmetoder end de gængse.” Forskning over en bred kam dokumenterer, at elever ganske enkelt lærer bedre i traditionelt stillesiddende fag, hvis de med jævne mellemrum giver hjernen en lille pause og i stedet sætter gang i kroppen og får pulsen op i et par minutter – uanset hvordan dette så på et mere konkret plan hænger sammen med den faglighed, der er på spil, slår Inge Regnarsson fast.

Fakta om Sommeruni 2014

  • Fra den 4. til den 6. august deltager cirka 3.500 københavnske lærere, pædagoger og ledere i Sommeruni 2014, hvor de får en bred vifte af inspiration til, hvordan de kommer godt fra start med folkeskolereformen.
  • 20 temaer danner rammen for indholdet på Sommeruni og handler om alt fra ”Bevægelse i skoledagen” og ”Fysisk aktive og sunde børn” til ”Inklusion i en mere kompleks hverdag.”
  • Det er tredje gang Sommeruni finder sted, og det er igen Københavns Kommune, der har inviteret Metropol og UCC til at stå for begivenheden.

Fakta om bevægelse

​Høj puls og sved på panden øger indlæringen. Fysisk aktivitet forbedrer nemlig evnen til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed. Samtidig kan fysisk aktivitet være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer.

Kilde: ”Fysisk aktivitet og læring – en konsensuskonference”, pjece udgivet i november 2011 af Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning.

Brain break - eksempel

Brain break - eksempel

Pige der balancerer på bom

Bevægelsesvejleder (PD)

Bliv klædt på til at udvikle og koordinere arbejdet med implementering af bevægelse i skolens og institutionens hverdag. Start på diplomuddannelsen til bevægelsesvejleder.

Modtag Nyt fra UCC

UCC's nyhedsbrev udkommer ca. en gang om måneden, og giver dig viden om udviklingsprojekter, forskning og praksis på professionsområdet.