Et stresset familieliv er ikke kun forældrenes ansvar

Stressede børnefamilier råber om hjælp, men børne- og familiepolitikken er svækket af fejlagtige forestillinger om, at god familiepolitik skader arbejdsmarkedet, at politikere ikke bør blande sig i familielivet, og at barndommen primært skal bruges til at skabe arbejdsduelige voksne, skriver UCC-forskere Sine Penthin Grumløse og Anja Marschall.

Kronik i Information 6. april 2017

De seneste år er børne- og familiepolitikken med jævne mellemrum dukket op på dagsordenen. Oftest fordi en mor på sammenbruddets rand har klaget sin nød i et debatindlæg i Politiken, eller fordi ideen om øremærket barsel til fædre endnu en gang bliver båret frem af 8. martsglade politikeres.

Men typisk forsvinder debatten hurtigt igen. En væsentlig årsag er, at det familiepolitiske område præges af en række fejlslutninger, som betyder, at beslutningstagerne ikke for alvor vil tage fat på at løse problemerne.

Arbejdsmarkedet er vigtigst

Den første forestilling er, at god børne- og familiepolitik er kontraproduktiv for et velfungerende arbejdsmarked. Den antagelse har præget den familiepolitiske dagsorden siden 1960' erne, hvor et tiltag, der skulle sikre bedre vilkår for hjemmepasning af egne børn - den såkaldte 'moderskabsydelse' - blev skrinlagt. I en tid, hvor der var fokus på mangel på arbejdskraft, blev det, der blev betragtet som god børne- og familiepolitik, rendt over ende af arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft.

Men opfattelsen af, at der er et modsætningsforhold mellem god familiepolitik og god arbejdsmarkedspolitik, trives fortsat. Det så vi f. eks., da Familie- og arbejdslivskommissionen i sit kommissorium blev pålagt ikke at formulere familiepolitiske forslag, der kunne sænke beskæftigelsen.

Spørger man visionære virksomheder, kan de imidlertid fortælle, at gode vilkår for familierne ikke er kontraproduktive i forhold til forældrenes ydeevne på arbejdsmarkedet.

Noget kunne altså tyde på, at det er på tide, at vi lægger denne forestilling om kontraproduktivitet på hylden.

Familie- og arbejdslivskommissionens kommissorium understregede også, at forslag ikke måtte medføre offentlige merudgifter.

Det til trods for, at eksperter på børneområdet ikke tvivler på, at det kan betale sig at investere i børne- og familiepolitikken, fordi al forskning viser, at afkastet kommer senere.

Valgfrihed frem for alt

God familiepolitik blander sig ikke i familiernes hverdagsliv. Sådan lyder en gammel kritik af den familiepolitiske dagsorden, og den høres fortsat på Christiansborg.

Går man tilbage til 1970' erne, var det især Fremskridtspartiet, der fremførte det synspunkt. Staten skulle ikke blande sig i familielivet.

De øvrige partier var dengang enige om, at familiepolitik skulle sikre gode rammer for familielivet, man var bare ikke enig om, hvilke rammer der var gode. Partierne til venstre for midten talte for nedsat tid til forældre, mens partierne til højre talte om bedre vilkår for at passe de nul-til treårige i hjemmet.

Dermed var man heller ikke enig om, hvilken politik der kunne understøtte familien bedst.

Hovedparten af partierne så det dog som en politisk opgave at debattere familiernes vilkår og at gøre noget ved dem.

I slutningen af 1980' erne fralagde flere partier sig imidlertid ansvaret for familiernes hverdagsliv.

I stedet hyldede de forældres 'frie valg'. Venstres parole om, at pengene skulle følge barnet, blev hurtigt anerkendt som god børneog familiepolitik blandt de øvrige liberale og borgerlige partier, og i løbet af få år også af Socialdemokratiet.

Nu gav det ikke længere mening at forholde sig til familiers konkrete hverdagsliv - man ville ikke blande sig i, hvad der foregik i privaten. Det var op til forældrene.

Det var med andre ord deres problem. Selv om mange familier også i 1990' erne kunne berette om, at hverdagen var svær, kunne man ikke længere forholde sig til det svære i menneskers hverdag.

Den var jo blot resultatet af forældrenes valg - sagde man.

En dominerende logik - i vores øjne en fejlslutning - blev således i løbet af ganske få år, at god familiepolitik ikke forholder sig til menneskers konkrete problemstillinger i hverdagen. Det er forældrene, der træffer hverdagens valg, og de må selv sadle om, hvis hverdagen vakler.

Fremtid frem for nutid

I dag er der i høj grad fokus på det, som børn skal blive til i fremtiden.

God børnepolitik har fokus på tiden, som kommer, og ikke på tiden, som er. Børn italesættes som ressourcer, og gennem vedvarende udvikling af deres kompetencer skal de trænes til bedst muligt at bidrage til vores fælles samfund.

Gennem det seneste årti er der sket store omorganiseringer af børns skole- og institutionsliv.

Mere læring er blevet tidens svar på alle udfordringer.

Dette ensidige fokus på læring og kompetenceudvikling er et problem af flere årsager. For det første er fokus fjernet fra børns trivsel og omsorg - og hvis der tales om trivsel, er det i forlængelse af en formodning om, at trivsel er nært knyttet til læring.

For det andet er forestillingen om, at barndommen er en epoke i børns liv, som har en egenværdi, forsvundet. Barndommen synes nu at være en tid, som skal tjene til at kvalificere voksenlivet. Men alt for meget går tabt, hvis vi ikke er nysgerrige på børns liv her og nu; hvis vi ikke ser det som en politisk opgave at værne om betingelser for nuet fremfor at udnytte ressourcerne bedst muligt.

Det nuværende børnesyn tjener hverken samfundet eller børnene.

Lad os rette fejlene

Hvis vi skal have en børne- og familiepolitisk dagsorden, der reelt gavner familier og børn, er vi nødt til at gøre op med de nævnte fejlslutninger. God familiepolitik beskæftiger sig først og fremmest med de problemer, som familierne slås med. Vi kan se, at konsekvensen af de seneste 25 års familiepolitiske udvikling er, at børn såvel som voksne er stressede og afmægtige i forhold til at få hverdagen til at fungere.

Børne- og familiepolitik bør tage udgangspunkt i det liv, som mennesker er i gang med at leve her og nu. Det er uanstændigt ikke i langt højere grad at være nysgerrige på, hvilke vilkår danske børn mødes med i disse år i daginstitutionen, i familielivet, i skolen osv. Børn er i gang med deres barndom, og det er de voksnes ansvar, at den giver mening - ikke for fremtiden, men lige nu.

Modtag Nyt fra UCC

UCC's nyhedsbrev udkommer ca. en gang om måneden, og giver dig viden om udviklingsprojekter, forskning og praksis på professionsområdet.