2.550 er optaget på UCC’s uddannelser

Læreruddannelsen
2.550 unge har netop fået nyheden om, at de er optaget på en af UCC’s uddannelser. Der er dog stadig mulighed for at søge ind på blandt andet læreruddannelsen og starte allerede efter sommerferien.

Cirka 9.500 unge havde i år søgt ind på UCC’s uddannelser – 3.500 havde valgt at skrive en af UCC's uddannelser på som 1. prioritet. Og hovedtallene fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) viser i dag, at 2.550 er optaget på en UCC-uddannelse.

Stadig ledige pladser

Der er dog stadig ledige pladser på nogle af UCC’s uddannelser, og vil man være lærer, kan man nå at søge ind og starte allerede efter sommerferien. Det gælder også, hvis man har mindre end syv i gennemsnit og skal til samtale. På pædagoguddannelsen er der ledige pladser med start til vinter, og der er også enkelte ledige pladser på uddannelsen til tegnsprogstolk og på stand by på sygeplejerskeuddannelsen.

Modtag Nyt fra UCC

UCC's nyhedsbrev udkommer ca. en gang om måneden, og giver dig viden om udviklingsprojekter, forskning og praksis på professionsområdet.