AFLYST: Med hjernen på spil

Neurovidenskab og pædagogik.

OBS: Denne konference er desværre aflyst. Vi arbejder på en ny dato i løbet af efteråret. 

--

Hvordan fremmes det gode liv, læring og trivsel set fra et neurovidenskabeligt perspektiv? Hjernen er i den grad kommet på spil, når pædagogisk praksis begrundes i dagtilbud, skole og arbejdsliv. Men hvad ved vi egentlig, og hvilken betydning skal denne viden have i pædagogikken? Kom og få solid viden fra førende forskere og debattører på feltet og vær med til at kvalificere refleksionen om neurologiske veje og vildveje i pædagogisk praksis. Dagen byder på inspirerende oplæg, refleksionsrum og hjernevenlige aktiviteter.

Oplæg

Det neurale selv, hjernelammelse og strøm til sindet

v/ Lone Frank, videnskabsjournalist, forfatter og ph.d. i neurobiologi.

Hvordan revolutionerer hjerneforskningen vores selvforståelse og vores daglige liv? Hvad er det, der former vores personlighed? Og hvorfor er man robust, sensitiv, indadvendt eller udadvendt? Vi går alle rundt med nogle vage formodninger om, hvordan livet har gjort os til dem vi er. Men holder de?

”Multitasking er den mest effektive måde at reducere din hjernes kapacitet mens du øger dit stressniveau,” lyder det fra hjerneforskningen. Vores konstante online eksistens med krævende sociale medier og evige digitale afbrydelser laver om på vores – og vores børns – hjerner.

Forandring er det nye sort, men hvor langt vil vi gå – var det noget med et par diskrete elektroder i hjernen? Dyb hjernestimulation er ved at indtage psykiatrien, hvor elektronikken skal behandle de patienter, som medicin ikke hjælper. Men hvad med de raske, som bare gerne vil være bedre eller anderledes?

Hjernestart pædagogikken og få øje på de skjulte talenter

v/ Troels W. Kjær, overlæge og hjerneforsker.

Hjerneforsker Troels W. Kjær fortæller med udgangspunkt i sin bog “Knivskarp – fra normal til genial på 6 uger” om hjernetræning, der forbedrer hukommelsen, koncentrationsevnen og overblikket. Troels W. Kjær har eksperimenteret med hjernetræning og giver i foredraget sine bedste råd og konkrete værktøjer til at forbedre vores opmærksomhed, hukommelse og læring.

Musik på hjernen

v/ Peter Vuust, bassist, hjerneforsker og professor på AU.

Hvad sker der i hjernen, når vi lytter til og udøver musik? Peter Vuust giver i dette foredrag et overblik over de seneste års forskning i sammenhængen mellem musik og intelligens, kreativitet, sundhed og trivsel. Øvelse gør mester, men hvordan tilrettelægger man øvning, så man får størst muligt udbytte af anstrengelserne? Gennem fortælling og musik formidler Peter Vuust viden om musikkens betydning for hjernens udvikling og hvad vi kan lære om af musikeres hjernetræning. 

 

Program

08.30-09.00

Tjek ind: Kaffe/The og brød

09.00-09.10

Velkomst

09.10-10.20

Det neurale selv, hjernelammelse og strøm til sindet

v. Lone Frank (videnskabsjournalist og forfatter)

10.20-10.35

Pause

10.35-11.45

Hjernestart pædagogikken – træn hjernen og få øje på de skjulte talenter

v. Troels W. Kjær, overlæge og hjerneforsker

11.45-12.30

Frokost

12.30-13.15

Workshops om neuropædagogiske temaer v. UCC: Michael Wahl Andersen, Ida Mundt, Carsten Bendixen, Rasmus Anker Bendtsen

13.15-13.30

Pause: kage, vand, the og kaffe

13.30-14.50

Musikken og hjernen

v. Peter Vuust, bassist, hjerneforsker og professor på AU

14.50-15.00

Opsamling og tak for i dag

 

Aktivitetsnummer: 182205.

Praktiske oplysninger

Tid

Tirsdag d. 15. maj 2018 kl.
9:00 til 15:00

Arrangementet er afholdt

Adresse

Professionshøjskolen UCC, Campus Carlsberg
Humletorvet 3
1799 København V

Pris: 

1276 kr. ekskl. moms - Pris for studerende: 956 kr. ekskl. moms (40 pladser)

Type: 

  • Konferencer

Kontakt kursusteamet

Tlf.: 4189 9700

E-mail: Kursus@ucc.dk