Konference om "Pædagogen i skolen"

Professionshøjskolen UCC, BUPL Nordsjælland og BUPL Storkøbenhavn inviterer til en stor konference om pædagogernes rolle i skolen.

Med skolereformen i 2014 fik pædagogerne en ny og central rolle i folkeskolen og skulle med deres pædagogfaglighed være med til at sikre, at flere børn fik en bedre trivsel og læring. Der er i dag 15.000 pædagoger ansat i landets folkeskoler.

I en tid med fokus på børn og unges faglige kompetencer og en stigende tendens til at anvende test og målinger, når elevernes læring og potentiale skal vurderes, er der også opstået en række udfordringer og dilemmaer for pædagogerne. For faglige kompetencer er ikke det eneste fremtidens Danmark kalder på. Et udvidet og bredere spektrum af kompetencer er også i spil.

Det er helt afgørende, at den pædagogiske profession gør sig spilbar og byder ind med pædagogfaglighed, når eleverne helst skal være både robuste, nysgerrige og innovative. Men hvad skal skolen kunne? Og hvad er den pædagogiske opgave, hvis målet med at alle børn skal blive så dygtige, som de kan, skal nås?

På konferencen præsenterer vi forskellige oplæg samt praksisfortællinger fra pædagoger i skolen. Hent det fulde program for konferencen:

Oplæg

  • Reformen fødes – hvad var intentionen med reformen? v. Afdelingschef Arne Eggert, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
  • Fremtidens kompetencer – hvad kaldes der på? v. Bo Stjerne Thomsen, direktør, LEGO Foundation, Research & Learning.
  • Pædagogers faglige fokus – på vej mod en socialdidaktik v. Docent Ditte Tofteng, Professionshøjskolen UCC.
  • Sammen om ustyrligheden – nye forventninger til pædagogen i skolen v. Adjunkt og ph.d. Justine Grønbæk Pors, Politik og filosofi, Copenhagen Business School.
  • Pædagog i skolen - led opad! Skolelederforeningen kommer med deres bud på pædagogernes betydning i skolen og nødvendigheden af at lede opad og gøre sig fagligt spilbar. v. Formand Claus Hjortdal, Skolelederforeningen.
  • Potpourri: Perspektiver på pædagogens opgave i skolen nu og i fremtiden? v. Lektor og professionskonsulent Trine Ankerstjerne, Professionshøjskolen UCC.

Praksisfortællinger

  • Når pædagogen gør sig spilbar i skolen.
  • Alternative og kreative læringsmiljøer i skolen
  • Når pædagogers faglighed batter i skolen

Praktiske oplysninger

Der er morgenmad fra kl. 8.30 og fuld forplejning i løbet af dagen. Konferenceprogrammet starter kl. 9.00.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte BUPL-konsulent Jens Lind på: jel@bupl.dk.

Præsentationer

Herunder finder du de slides som blev brugt til dagens oplæg:

Praktiske oplysninger

Tid

Torsdag d. 2. juni 2016 kl. 8:30 til 16:00

Arrangementet er afholdt

Adresse

Professionshøjskolen UCC, Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn
Ejbyvej 35
2740 Skovlunde

Pris: 

Gratis

Målgruppe: 

Deltagere i konferencen er medlemmer af BUPL Storkøbenhavn og Nordsjælland, forskere og undervisere fra UCC samt inviterede gæster fra kommunerne i Storkøbenhavn og Nordsjælland.

Type: 

  • Konferencer