Billedkunstfagets dag 2020

BEMÆRK, DAGEN ER FLYTTET FRA D. 20/3 TIL D. 27/3! Billedkunsten skaber oplevelser, følelser, reflektioner og provokerer, når kendte værker bliver sat ind i nye sammenhænge, og det giver nye idéer til undervisningen. Kom og få indsigt i kunstens mangfoldige udtryksformer, få selv fingrene i materialerne, og skab nye udtryk.

CFU har fornøjelsen af at invitere dig til Billedkunstfagets dag i samarbejde med ARKEN Undervisning.
Dagen er målrettet lærere og pædagoger med interesse for billedkunstfaget og kreative processer med afsæt i kunsten.

Bered dig på en dag i et myldrende, vildt, pelset og mangfoldigt selskab, hvor du møder alt fra kameler til nuttede killinger, fra fjerklædte væsener til fabelagtige kæledyr. På Billedkunstfagets dag vil du nemlig komme på tur i kunstens dyrerige, hvor alvorlige, finurlige og filosofiske spørgsmål om menneskets relation til dyr (og vice versa) trænger sig på. Afsættet er ARKENs særudstilling Dyr i kunsten, der præsenterer værker af en lang række internationale samtidskunstnere. Her kommer du for eksempel til at stå ansigt til ansigt med enorme, neonfarvede isbjørne med fjerpels. Du kan opleve Youtube-katte spille atonale klaverstykker af Arnold Schönberg og måske kaste et nyt blik på zoologiske havers kunstige miljøer.

Dagen byder på oplæg, kreative greb til at gå i kødet på samtidskunsten med, en særligt tilrettelagt dyreworkshop og fælles didaktiske refleksioner.

Udstillingen på ARKEN kan opleves fra 21. marts til 9. august 2020 og er relevant for både yngre og ældre elever.

PROGRAM: 

09.00 Ankomst og morgenkaffe
09.30 Velkomst og dagens program v/ Ingrid Skovgaard Andersen og Arken undervisning, Jane Bendix
09.30 Introøvelse v/Arken undervisning
09.55 Oplæg om udstillingen
10.40 Kort introduktion til Arken undervisningsforløb
11.00 Pause
11.15 Workshop omkring udstillingen
12.30 Frokost
13.00 Workshop i udstillingen og værkstedet inkl. Kaffepause, præsentationer og afrunding
15.30 Tak for i dag.

Bilag: PDF iconBilledkunstfagets dag 2020 - Plakat

 

 

CFU 109009

Praktiske oplysninger

Tid

Fredag d. 27. marts 2020 kl. 9:00 til 15:30

Adresse

ARKEN, Museum for Moderne Kunst
Skovvej 100
2635 Ishøj

Pris: 

1.200 kr.

Type: 

  • Konferencer